Page 2 - Bavnen 1996/1 Historisk Forening Værløse
P. 2

side 2

                         DEN ÅRLIGE     GENERALFORSAMLING

            Sig nærmer tiden for den ordinære generalforsamling,  og det noteres i
            forbifarten,  at det denne gang er nr. 48 i rækken. Vi har reserveret
            hovedbibliotekets multisal til formålet og håber som sædvanligt på et godt
            fremmøde, og det vil være rigtig flot, hvis der kunne blive fyldt på alle de
            120 "nummererede"   pladser i salen.
              For alle tilfælles skyld skal det måske tilføjes, at reservepladser  i et vist
            antal findes på balkonen.
              Formandsberetningen  vil fortrinsvis koncentrere sig om de forventninger
            eller måske snarere problemer, der tegner sig med hensyn til fremtiden for
            både foreningen, museet og arkivet, og i den henseende bliver der tale om en
            uddybning af "I årets løb" fra det nye årsskrift. Konkrete løsningsmodeller
            vil  vel  næppe  kunne  fremlægges,  men   på  vej  mod  et  50-års
            foreningsjubilæum synes der at være et vist behov for nytænkning.
              Regnskabet for 1995 og budgettet for 1996, der indgår i dagsordenens pkt.
            3 og 4, kan læses på de følgende sider. I budgettet vil der være indregnet den
            kontingentforhøjelse, der blev vedtaget sidste år, og som i øvrigt vil fremgå
            af de udsendte girokort.
              På valg i år er formanden samt E. Laumann Jørgensen og Niels Bødker
            Thomsen. Desuden som suppleant til bestyrelsen Jørgen Neve Petersen. Det
            ligger fast, at der skal vælges ny formand, og at der skal findes en afløser
            for Laumann Jørgensen,  der har ønsket at udtræde af bestyrelsen efter 32
            år!
              Et af de mest aktuelle, lokale emner i 1995 og formentlig også i 1996 har
            været og vil være fremtiden for det tidligere Jonstrup  Seminarium,  hvis
            historie som uddannelsessted for lærere går tilbage til 1809, og derfor er vi
            glade for tilsagnet fra tidligere rektor Jørgen Egedal Poulsen om at være
            årets gæsteforedragsholder.  Jørgen Egedal Poulsen er i dag Værløseborger
            og blev i årene 1940-44 uddannet i Jonstrup,  d.v.s. under den tyske
            besættelse af Danmark.
                                                                          BOS.
   1   2   3   4   5   6   7