Page 6 - Bavnen 1995/4 Historisk Forening Værløse
P. 6
BAVNEN side 6
soldatertid skal granskes, bl.a. ved studier af soldaterbøger eller stamblade,
som findes på Rigsarkivet. Vi håber, at slutresultatet kan udmøntes i en
udstilling og måske et skrift af en slags.
Vor fotografisamling er faktisk ret imponerende. Igennem årene er det
lykkedes at registrere flere tusinde billeder af enkeltpersoner eller af
bygninger. For personernes vedkommende er fotografierne ordnet alfabetisk
på efternavne og for bygningernes vedkommende på enten bygningens navn
eller på gade/vej navn. Kom og besøg os, det kunne jo være, at vi har lige
netop det billede, du kunne tænke dig at se lidt nærmere på.
Hvis nogle af jer ved gennemlæsningen har fået appetit på at være med
i arkivets arbejde, så kom og få en snak med os. Vi kan nemlig godt bruge
lidt flere medarbejdere. Henvend jer på Ellens Lyst, på hjørnet af Skovgårds
Alle og Højcloftsvej, lige over for indkørslen til den røde plads. Vi har åbent
mandag kl. 12 til 16 og torsdag kJ. 12 til 20. Vi vil være meget glade for
henvendelser.
pbs
Værløse Museum og arkivet er i færd med at afslutte udstillingerne for året
1995. Året har været kendetegnet ved mange særudstillinger med mange
forskellige emner.
Museet ønsker, at året 1996 skal blive lige så flot og varieret, hvad
udstillinger angår. Derfor er der på museet, i storstuen, opsat en kasse til
udstillings forslag.
Forslagene kan naturligvis dække mange emner både aflokal art, men også
emner, som ligger uden for det lokale.
Nu håber museet, at alle, der har et ønske om en udstilling eller en god ide
til en, vil benytte sig af forslagskassen.
JSJ