Page 4 - Bavnen 1994/4 Historisk Forening Værløse
P. 4
Bavnen side 4
GAMLE POSTKORT FRA VÆRLØSE
Værløse Lokalhistoriske Arkiver meget interesserede i gamle postkort fra Værløse Lejren,
Kirke Værløse, Lille Værløse, Hareskovby, Hareskovpavilionen, Jonstrup Seminarium,
Søndersø m.v. fra tiden før de store udbygninger af kommunen. Postkort fra den tid, hvor
selv den mindste lokalitet var forherliget på et kort, da fotografering var ualmindelig, og den
letteste måde at meddele sig på var at skrive en kort besked.
Motiverne er værdifulde. Teksten kan ofte fortælle om personer og livets gang. Frimærker
og poststempler fortæller om hvornår, hvordan og hvilken vej kortet er nået frem til
modtageren. Hvert kort kan bidrage til Værløse lokalhistorie.
Utallige postkort er med tiden sendt væk fra egnen, og Værløse kort er derfor sjældne her
på stedet.
Meget glade blev man derfor på Arkivet, da en lokal postkortsamler kontaktede os
vedrørende en meget fin samling - omfattende mange spændende kort og breve fra selve
Værløse Lejren. Varder kort i samlingen som manglede på Arkivet?
Arkivets postkort - ja, hvor mange var der egentlig? - var ikke særskilt registrerede, men
normalt registreret som almindeligt billedmateriale arkiveret i konvolutter og mapper i
skuffer og skabe.
Nu er de mange hundrede kort registrerede og fotokopierede, med kopierne sat i mapper. Nu
er det muligt for alle hurtigt at orientere sig om Arkivets overraskende mange kort. Et stort
arbejde er udført!
Postkortsamlingen fra Lejren er til studie og affotografering på Arkivet! Det tegner sig til en
meget interessant historie i Foreningens Årsskrift.
Er der mon andre samlere eller ejere af gamle Værløse postkort, som vil låne Arkivet kortene
til affotografering?
Alle er yderst velkomne til at kontakte Arkivet herom!
N. B. Thomsen