Page 6 - Bavnen 1993/4 Historisk Forening Værløse
P. 6
Bavnen Side 6
SLÆGTSFORSKNING FOR BEGYNDERE
LOF VÆRLØSE indbyder til grundkursus i slægtsforskning i samarbejde
med Historisk Forening. Kurset henvender sig til alle, som ønsker at starte
slægtsundersøgelser. Der gives en indføring i slægtshistorisk metode og tek-
nik samt en orientering om arkiverne og deres benyttelse.
Arkivernes slægtshistoriske indhold gennemgås med hovedvægten lagt på
folketællinger, kirkebøger, lægdsruller samt skifte- og fæstearkivalier. Der
indøves i begrænset omfang gotisk skriftlæsning. I sidste del af kursusperioden
arrangeres ekskursioner til Værløse Lokalhistoriske Arkiv og Landsarkivet på
Jagtvej.
Udgifter til materialer samt til dækning af rundvisning på Landsarkivet må
påregnes (i alt kr. 50,- pr. deltager, som betales til læreren).
Hold 0557 - Tirsdag kl. 19.00-21.45 - Mosegaarden - Per B. Strøyer, tlf. 42
483920. Kursus starter 11. januar1994.
I lighed med tidligere år er der også denne gang stor tilmelding til kurset, men der
er endnu nogle ledige pladser tilbage. Så tilmeld jer nu, mens tid er.
Kræves der særlige forudsætninger? - Eller er det overhovedet muligt at forske
i sin slægt, hvis man hedder f.eks. Jensen eller Pedersen eller er bærer at et andet
godt gammelt dansk sen-navn?
Til det første spørgsmål kan der svares klart nej. Der kræves kun interesse for
sagen. En almen interesse for historie og kulturhistorie er naturligvis heller ingen
skade til.
Til det andet spørgsmål er svaret til gengæld ja - Muligheden for et godt resultat
af ens forskning er ikke på forhånd dømt til at mislykkes, fordi navnet er Jensen ei-
ler Pedersen. Mange slægtsforskere har igennem årene arbejdet med bondeslægter
i det ganske land og opnået fine og værdifulde resultater. Og langt de fleste af os
er jo efterkommere af bondeslægter! Et positivt resultat er mere et spørgsmål om
tålmodighed, systematik og sidst, men ikke mindst - om held! .
Man bliver naturligvis ikke "udlært" slægtsforsker ved at deltage i et sådant
kursus. Formålet er ganske enkelt ar orientere deltagerne om grundbegreberne, om
arkivernes indretning og indhold, om hvordan de benyttes, samt at gennemgå deres
slægtshistoriske indhold. Det hele med henblik på at gøre det mindre problemfyldt
at gå i gang med egne undersøgelser. Sidst men ikke mindst, så har vi det hyggeligt
i de rette omgivelser - nemlig Mosegaarden. ~