Page 6 - Sten i Furesø Kommune
P. 6

Istidsaflejringerne dannes










                            Gletsjer
              Gletsjerens
                               i   å g id p n
                             Aktiv is på “glideplan”
              bevægelses-   Aktiv  s p  “ l e la ”

              retning               Død  is
                                        Endemoræne
                                                                        Smeltevands-
                                      Bundmoræne                        sand

                                                                   Begravet
                                                                   dødis
                                                                   klump
          Ved istidens begyndelse dannedes der gletsjere i de norske bjerge. Da de var store
          nok, gled de ned over det omliggende land, bl.a. Danmark. En gletsjer kan stå stille
          i en lang periode, hvor afsmeltning og fremrykning af isen er i ligevægt. Det bety-
          der, at det udsmeltede materiale ophobes, og danner et langstrakt bakkedrag paral-
          lelt med gletsjerranden. Hvis gletsjeren rykker frem, kan bakkedraget endog skub-
          bes frem og deformeres. Sådan en langstrakt morænebakke, der markerer et ophold
          i gletsjerens bevægelse, kaldes en randmoræne.  Høje Sandbjerg i Nordsjælland er
          et godt eksempel her på. Denne randmoræne strækker sig helt op til Gribskov, og
          er benævnt Gribskov randmorænen. I nogle tilfælde skubbede gletsjeren den frosne
          jord op foran sig i flager, der blev stablet op oven på hinanden foran gletsjeren. Der
          findes flere eksempler på dette i Danmark, det mest berømte er nok Møens klint,
          men et andet eksempel er Ristinge klint på Langeland.
          Bag ved randmorænen har isens fremadskridende bevægelse udjævnet det tidligere
          landskab. Ved afsmeltningen af isen aflejredes det indefrosne materiale som en mo-
          ræne, der ligger oven på den jævnt bakkede overflade. Når gletsjeren i varmere pe-
          rioder begynder at smelte tilbage, bliver den forreste del af den til dét, man kalder
          dødis,  dvs.  isen  bliver  liggende,  og  er  ikke  mere  i  bevægelse. Afsmeltningen  af
          dødisen, som kunne ligge på store områder, foregik ikke jævnt. Resultatet blev et
          meget uregelmæssigt landskabsrelief med mange bakker og lavninger. Klumper af
          dødis blev efterhånden dækket af det udsmeltede sand og grus, som isolerede og
          forsinkede afsmeltningen af isen. Det kunne tage rigtig lang tid før isen endelig
          smeltede. Aftrykket efter isen stod tilbage som et hul, der blev fyldt med vand.
          Mange af søerne i Furesø Kommune er dødishuller som for eksempel Danmarks
          dybeste sø, Furesøen.
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11