Page 6 - Sten i Furesø Kommune
P. 6
Istidsaflejringerne dannes
Gletsjer
Gletsjerens
i å g id p n
Aktiv is på “glideplan”
bevægelses- Aktiv s p “ l e la ”
retning Død is
Endemoræne
Smeltevands-
Bundmoræne sand
Begravet
dødis
klump
Ved istidens begyndelse dannedes der gletsjere i de norske bjerge. Da de var store
nok, gled de ned over det omliggende land, bl.a. Danmark. En gletsjer kan stå stille
i en lang periode, hvor afsmeltning og fremrykning af isen er i ligevægt. Det bety-
der, at det udsmeltede materiale ophobes, og danner et langstrakt bakkedrag paral-
lelt med gletsjerranden. Hvis gletsjeren rykker frem, kan bakkedraget endog skub-
bes frem og deformeres. Sådan en langstrakt morænebakke, der markerer et ophold
i gletsjerens bevægelse, kaldes en randmoræne. Høje Sandbjerg i Nordsjælland er
et godt eksempel her på. Denne randmoræne strækker sig helt op til Gribskov, og
er benævnt Gribskov randmorænen. I nogle tilfælde skubbede gletsjeren den frosne
jord op foran sig i flager, der blev stablet op oven på hinanden foran gletsjeren. Der
findes flere eksempler på dette i Danmark, det mest berømte er nok Møens klint,
men et andet eksempel er Ristinge klint på Langeland.
Bag ved randmorænen har isens fremadskridende bevægelse udjævnet det tidligere
landskab. Ved afsmeltningen af isen aflejredes det indefrosne materiale som en mo-
ræne, der ligger oven på den jævnt bakkede overflade. Når gletsjeren i varmere pe-
rioder begynder at smelte tilbage, bliver den forreste del af den til dét, man kalder
dødis, dvs. isen bliver liggende, og er ikke mere i bevægelse. Afsmeltningen af
dødisen, som kunne ligge på store områder, foregik ikke jævnt. Resultatet blev et
meget uregelmæssigt landskabsrelief med mange bakker og lavninger. Klumper af
dødis blev efterhånden dækket af det udsmeltede sand og grus, som isolerede og
forsinkede afsmeltningen af isen. Det kunne tage rigtig lang tid før isen endelig
smeltede. Aftrykket efter isen stod tilbage som et hul, der blev fyldt med vand.
Mange af søerne i Furesø Kommune er dødishuller som for eksempel Danmarks
dybeste sø, Furesøen.