Page 41 - Sten i Furesø Kommune
P. 41
Valdemarstenen
Farum præsten Ove Krogh fik idéen til at opstille
en udendørs, permanent talerstol, hvor han holdt
skovgudstjeneste. De store sten i Nørreskoven
blev opsamlet og opstillet i en åbning i den nordlige
del af skoven, nær Fiskebæk. Stenanlægget blev
indviet den 15. juni 1919, på Valdemarsdag, syv
hundrede år efter, at Dannebrog, i følge legenden,
faldt ned fra himlen i 1219, under et slag i Estland
mellem danskerne og esterne. Den danske hær var
ledet af Kong Valdemar Sejr.
På det første møde i Nørreskoven, ved stenens indvielse, var der omkring 800
mennesker til stede. Siden blev pladsen anvendt til folkemøder, på Valdemars-
dag, og under anden verdenskrig blev der arrangeret sangaftner. Enkelte par er
blevet viet ved stenen. På stenen står: ” Syv hundrede somre svandt siden Vol-
mer drog over sø og sejr vandt under Dannebrog”.