Page 8 - Årsskrift 2024 fra Værløseegnens Historisk Forening

bedst bevarede DNA i tænder eller i en Fra dansk til international forskning
del af tindingeknoglen, som kaldes Tidligt i forløbet af DNA-undersøgel-
fjeldbenet eller pars petrosa. Denne serne blev det klart, at ikke blot spørgs-
findes i begge sider af kraniet ved den målet om ændringen i livsstil fra jæger
indre del af øret. til bonde var vigtigt at få løst, men hvis
Kraniet fra Vibygaards Mose har ingen man udvidede undersøgelsen til at om-
af tænderne bevaret, så man overvejede, fatte hele Europa og dele af det vestlige
om der skulle ofres endnu et stykke Asien, så kunne man skabe overblik over
knogle ud over det allerede manglende den ældste landbrugskulturs spredning
stykke af kraniet. fra Mellemøsten ind i Europa. Ændrin-
På GeoGenetisk Center ville man nødigt ger i folkeslagenes sammensætning ved
fjerne petrosa-knoglen, da de hørte, at efterfølgende folkevandringer ville kun-
kraniet er en vigtig udstillingsgenstand ne opklares ved at få adgang til DNA-
med en interessant historie. Det skulle undersøgelser fra landene i de berørte
nødigt kunne ses, at der blev lavet et nyt områder.
hul i kraniet, og selv om det er vel- I alt omfattede Center for GeoGenetiks
bevaret, så kunne man ikke vide på egne undersøgelser af DNA, kulstof-14
forhånd, om det stadig indeholdt brug- målinger og supplerende knogleunder-
bart DNA. søgelser 317 brugbare fund fra mange
Jeg undersøgte kraniet og opdagede, at forskellige lande, heraf 100 alene fra
det var muligt gennem trepanationen i Danmark.
venstre side at se ind til petrosa-knoglen Nogle europæiske lande bidrog med
i højre side af kraniets inderside. Med et ingen eller kun få knogler for at beskytte
anatomiatlas ved hånden og en viden om egen forskning. Til gengæld har mange
kraniets anatomi fra min tandlægeud- forskningscentre stillet DNA-undersø-
dannelse, fandt jeg frem til, at det lille gelser fra de senere år til rådighed for
knoglestykke kunne fjernes skånsomt undersøgelserne. Derved nåede omfan-
ved at bore tre huller i kraniets underside get af brugbare DNA-profiler op på over
og derfra save rundt om petrosa-knoglen. 1600. Undersøgelsen er blevet kaldt
Furesø Museer og Museum Nordsjæl- verdens største undersøgelse af forhi-
land gav grønt lys til min plan. Med et storisk DNA.
par gode hjælpere til at holde på kraniet I løbet af projektet blev arkæologerne
og sørge for god belysning samt tage klare over, at der midt i yngre stenalder
billeder undervejs, lykkedes operationen i Europa og Asien var tegn på affolk-
efter planen. Og da kraniet var sat på ninger og forladte landsbyer. Man fik
plads i sin montre, så man ikke det nye derfor DNA-forskerne til at søge efter
hul i kraniet. Få dage efter afleverede jeg DNA fra sygdomsbakterier, bl.a. fra
det lille stykke knogle på Center for pest, som har været årsag til dødelige
GeoGenetik. Dérfra fik jeg senere at epidemier i historisk tid. Forskerne fandt
vide, at knoglestykket indeholdt DNA af spor af både pest og flere andre syg-
en god kvalitet. domme ved deres undersøgelser, som
kan have haft indflydelse på både befolk-

6