Page 37 - Årsskrift 2022 Værløseegnens Historiske Forening
P. 37

Familieliv på gården
                                                  Som barn havde Jutta ikke mange pligter:
                                                  Jeg skulle ikke gøre noget. Det var vigtigt,
                                                  at jeg passede min skole. Det var fars og
                                                  mors  indstilling,  at  det  var  vigtigst.
                                                  Selvfølgelig skulle jeg hjælpe til og tage
                                                  ud af bordet og sådan noget, men ikke
                                                  noget landbrugsarbejde.
                                                  Jeg  havde  ingen  legekammerater  fra
                                                  gårdene omkring. Jeg havde nok med mig
                                                  selv, dyrene, rode i haven og sådan noget,
                                                  og så gik jeg til dans. Jeg gik på danse-
                                                  skole i Ballerup fra jeg var 3 år gammel.
                                                  Jeg kørte med bus - altid med mor, indtil
                                                  jeg var stor nok til, at jeg kunne slippes
                                                  løs alene. Al den tid jeg kan huske, gik der
                                                  busser til Ballerup og Værløse. Dansen
                                                  har jeg fortsat med i hele mit liv, til jeg
                                                  stoppede for få år siden. Det var med de
                                                  samme dansevenner, som jeg havde kendt
                                                  hele mit liv. Far og mor var flinke til at
          Svinestalden.             Foto: Privat.
                                                  holde åbent hus. Mine dansekammerater
                                                  yndede meget at komme hjemme hos mig.
          I det fyrede man med koks. Vi varmede Mor  var  god  til  at  lave  mad  til  dem.
          også op med koks i kakkelovnen. Senere Flemming giver hende ret: Det var hun
          fik vi oliefyr.                         god til, så det var et yndet sted at komme.
          Og vand? Vi havde vores eget vandværk. Der er holdt mange nytårsaftener derude,
          Et lille hus, der lå ved vejen foran lejren, siger Jutta. Nogle gange gik jeg hen hos
          og  et  lille  hus  i  skovbrynet  udgjorde pølsemanden på stationspladsen og købte
          vandværket.  Det  var  vist  tyskerne,  der hotdog  og  pølser,  og  så  tog  vi  bussen
          havde bygget det, og det forsynede kun hjem, når vi havde været til dans, en flok
          lejrområdet  og  Walgerholm.  På  et på vel en ti tolv stykker.
          tidspunkt i 1960erne tvang kommunen os
          til  at  overgå  til  vand  fra  kommunens Skolegang
          vandværk. Det nye vand smagte ikke godt, Juttas skolegang startede i ”Frøkensko-
          mente Jutta. En vinter frøs det til, fordi len”: Det var kun i 1. år, i et hyggeligt
          rørene her ud ikke var gravet dybt nok lille  hus  nede  ved  Bymidten,  indtil  de
          ned. Så kom kommunen med junger med havde  fået  bygget  en  ny  fløj  oppe  på
          vand til os.                            Værløse Skole. Læreren, fru Dagny Torpe
          I  1960erne  fik  mine  forældre  bil,  og  i var min eneste lærer, hun var meget sød.
          1967 fik vi traktor. Den hed Sputnik på Den  anden  klasse  havde  Elise  Jensen,
          grund af alt det der med Sputnik dengang. forklarer Jutta.




                                                35
   32   33   34   35   36   37   38   39   40   41   42