Page 50 - Årsskrift 2021 fra Historisk Forening Værløse

vestsiden var omgivet af butiksblokke i centrale byområdes gamle landsbybebyg-
rødt murværk. Bygningerne var i to etager, gelse og goddag til en moderne forstad
så der var plads til kontorer, liberale med de servicefunktioner, som hører til. At
erhverv og boliger m.m. på førstesalen. Det det ikke kun var butikker, men en lang
hele var opført på ruinerne af den gamle række by- og borger-funktioner, der skulle
landsby, som for størstedelen var blevet samles inden for et centralt, afgrænset
jævnet med jorden for at gøre plads til område var enestående og blev karakter-
centeret. Syd for pladsen koblede det nye skabende for Værløse.
byggeri sig til området kaldet Torvet, hvor
tidligere blandt andet byens gamle kro lå. Fremsynede politikere
Her, langs Lille Værløsevej som dengang Forud for opførelsen af det nye center-
endnu løb forbi ud til Fiskebækvej, lå område var gået en mangeårig diskussion
stadig en del af de gamle butikker, foruden med efterfølgende planlægningsarbejde.
nogle nyere i etageejendommen Torve- Den dybere baggrund var Københavns og
gården, der blev opført i 1958/59. Desuden hovedstadsområdets ekspansion i årene
lå her en biograf - og et nyt bibliotek efter anden verdenskrig. I København
(nuvæ-rende Satellitten) var på vej. medførte saneringerne af de uhygiejniske
Med etableringen af Den Røde Plads/- baggårdshuse, at der var behov for nye
forstadsbebyggelser. Derfor begyndte et
fremsynet sogneråd i landsognet Værløse
allerede lige efter Besættelsen at se på en
fremtidig udvikling til moderne forstads-
kommune. Man allierede sig herunder med
byplanlæggere i København og fik i løbet
af en årrække udarbejdet en visionær
dispositionsplan, som efter et længere
forløb med politiske og ministerielle pro-
cesser kunne godkendes endeligt i slut-
ningen af 1958. Herefter gik det stærkt –
blandt andet med jordopkøb til det
Kropladsen, kaldet Torvet, med kroen, planlagte bycenter.
bageren (i midten) og ”Den gule
sygekassebygning”, hvor der bl.a. var Centerplanerne adskilte sig væsentligt fra
bank i stueetagen. Dengang passerede tilsvarende planer i andre forstadskom-
Lille Værløsevej forbi her. Området er nu muner, som fx Rødovre, Ishøj, Ballerup og
legeplads/scenetorv. Høje Taastrup, hvor tankerne gik i retning
Foto stillet til rådighed af Furesø Arkiver. af at placere bycentrene på bar mark. En
løsningsmodel, som også blev valgt i
Bymidten som spydspids for et centralt nabokommunen Farum.
bycenter skete et markant skift i Værløses
bymæssige historie. Overgangen fra sta- Lille Værløse, som efter Slangerupbanens
tions-/landsby til forstad havde været i etablering i 1906, var blevet en by med
gang gennem en årrække, men den nye station, havde helt naturligt i løbet af første
bymidte blev det endegyldige farvel til det halvdel af det 20. århundrede overtaget

48