Page 36 - Årsskrift 2019 fra Historisk Forening Værløse
P. 36

Traditionen tilskrives Kristian Kromann
          (1846-1925),  en  af  de  berømte  jon-
          struppere  i  Jens  Jensens  forstandertid.
          Kromann,  som  gik  på  Jonstrup  Semi-
          narium  1862-65,  blev  senere  Kultus-
          ministeriets pædagogiske konsulent, dvs.
          landets  øverste  pædagogiske  leder,  og
          medlem af seminarieeksamenskommis-
          sionen.
          Eksamensfagene ved Den højere Dimis
          blev bedømt med både karakter og points
          i følgende 16 fag:

               Gemytlighed        Soveri
               Forlystelsessyge    Æderi
               Tobaksrygning       Kurmageri
               Selvstændighed      Ræveri
               Snydefærdighed      Kortspil
               Plattenslageri      Lapseri
               Soldefærdighed      Disputerlyst   Bedømmelsen ved Den højere Dimis blev
               Støvlefærdighed     Dans           foretaget  af  tre  ”professorer”  blandt
                                                  embedsmændene, hvor borgskriveren og
          Et  dimisbevis  fra  1911,  der  har  tilhørt brandermajoren   var   obligatoriske
          Viggo Bitsch, som i ”Jonstrupordbogen” medlemmer. Den værdige kommission er
          har beskrevet det særlige jonstrupsprog, her  i  gang  med  bedømmelsen  i  1919.
          kan ses i Jonstrupsamlingen.            Fotoet, der kan ses i Jonstrupsamlingen,
          De fleste af fagbetegnelserne giver sig er affotograferet af Connie Nielsen.
          selv også i dag; nogle få hørte dog til den
          indforståede jonstrupjargon, fx ”ræveri”, før  jul  gik  indtægten  fra  kortsalget
          som betød pjæk, og ”støvlefærdighed”, ubeskåret til julefesten.
          der  dækkede  over  manglende  forbe-
          redelse.                                Kortene ses på næste side. Det er værd
          Den højere Dimis blev gerne aflagt om   at bemærke, at seminariets traditioner har
          foråret,  men  forberedelserne  begyndte  været  friholdt  for  inflationen:  Et
          allerede  før  jul  med  en  auktion  og  partoutkort  kostede  i  1953  det  samme
          julefest. Genstandene til auktionen blev  som i 1928, nemlig den formidable sum
          indsamlet nogle dage før jul fra elever,  af  2  kr.  Ved  selve  julefesten  var  der
          lærere  og  omegnens  handlende.  Det   fællessang,  juletale  ved  forstanderen
          kunne være alt fra lærerfruernes lagkager  eller  en  af  lærerne  og  korsang  med
          til  elevernes  glemte  gymnastiksko.   orkesterledsagelse. Ved det efterfølgende
          Auktionarius var ”Brandermajoren”, som  kaffebord var der amerikansk lotteri, og
          sikrede, at alt gik for højeste bud. I ugen  det indkomne beløb blev fordelt mellem
                                                  vinderne efter afstandskriterier som et


                                                34
   31   32   33   34   35   36   37   38   39   40   41