Page 8 - Årsskrift 2012 fra Historisk Forening Værløse

Kirkens tårn og våbenhus er opført af det,
Fig.7. Det oprindelige udseende af den ældste 8). Munkestenene er ikke brændt lokalt,
kirkes ydermur med afmærkning af fuger. men er bragt til fra et nærliggende tegl-
Fig. 8. En teglsten med fingeraftryk fra
æltning og formning af stenen.
Fig.9. Et fabrikationsmærke.
Fig.10. To rosetter.
6
vi i dag kalder munkesten. Munkene selv
kaldte stenene teglsten. En munkesten
har normalt målene 28x12x8 cm. Mur-
sten i dag har målene 21,5x10x5 cm. De
gamle sten er håndlavede og håndstrøg-
ne. På en knækket munkesten fra kirken
kan man tydeligt se fingeraftrykkene fra
æltningen som hulrum i stenen (figur
brænderi. Indvendigt i tårnet er fundet 2
sten med samme bomærke (figur 9), og
i den vestlige, indvendige kirkemur ved
tårnet er fundet 2 rosetter (figur 10). Det
er sjældent, man finder sådanne bomær-
ker eller rosetter på munkestenene. Ofte
finder man dyrespor på den flade side af
kirkens munkesten, afsat mens stenene
endnu var bløde og lå til tørring. I en af
kirketårnets fuger kan man tydeligt se
et spor fra en stor hund eller ulv (figur
11). I våbenhusets fundament i hjørnet
mod vest er indmuret en halv afløbssten
af granit formentlig fra den ældste sten-
kirkes afvanding. I stenen kan man se
det halve af et lille cirkulært bassin med
tilhørende afløbskanal (figur 12). Den
anden halvdel findes i et af kirkegårdens
små stendiger (figur 13).
Kalkmørtelen har man fremstillet af læ-
sket kalk, som formentlig er brændt på
stedet. Her er tale om en grov mørtel
med store sten og trækulsstumper (figur
14). Mørtelen hærdnede ved indvirkning
af luftens kultveilte, en hærdning der tog
tid. De gamle vandrette fuger i tårnet er
udformet med et trekantet profil, hvor
den øverste flade er gjort glat, mens den
underliggende vandrette flade er ru og
porøs. Den glatte eller glittede flade har
afvist vandet fra fugen og ned på den ru
overflade, hvor vind og træk har tørret