Page 43 - Årsskrift 2011 fra Historisk Forening Værløse

gå ture på egen hånd, og han undrede sig jøder. Pigen manglede den ene hånd, og
over en forfærdelig stank i området: en armstump var resten af den anden,
En eftermiddag som han var det, mødte men hendes højre ben manglede der det
der ham et frygteligt syn, for inde i en halve af foden, ikke så sært, at et men-
lille skov, der lå bag kasernen, var der neske med et hjerte havde medlidenhed
sådan en, som vi herhjemme kalder en med disse tre jøder, som Find havde fået
grusgrav, bare meget større end sådan med disse tre. 22
en. I denne grav, som han her stod ved lå Find så dem dog ikke i live igen, men
tusinder og atter tusinder af døde men- den sidste dag genkendte han pigen i en
nesker: Mænd, kvinder og børn imellem massegrav og regnede med, at drengene
hinanden, intet var dækket over disse havde lidt samme skæbne.
mennesker, skønt de alle var nøgne. Ty- Find blev meget rørt af dette, og et had
skerne havde, efter de havde skudt disse begyndte at komme op i ham mod tysker-
stakkels mennesker, taget tøjet fra dem ne, men hvad hjalp det, også han måtte
og bagefter sendt tøjet til deres egne i bøje sig, han havde jo selv meldt sig i
Tyskland. Fra nu af var Find klar over, uniformen. Men han så mange jøder, po-
hvorfra denne lugt kom. lakker og russere, der led smerter, for-
Dagen efter så han en likvidering af 18 di kulden havde taget magten fra dem,
personer, syv kvinder, et barn og de ti hvorefter koldbrand vandt til sidst. 23
var mænd.(…) Find havde set nok og Find skulle igen til fronten, hvor tyskerne
vendte om for at gå til kasernen. På vejen til sidst måtte vige og blev slået tilbage
mødte han to drenge på en otte år og en til Narva (Estland). Her var voldsomme
pige, der så ud til at være ældre end de kampe og byen blev sønderskudt, lig og
to knægte. Begge ører på den ene dreng menneskedele lå strøet rundt omkring
var væk, af kulde selvfølgelig, på den på slagmarken. Find blev helt underlig
anden dreng var den ene hånd næsten ved at se på alt det, men ved nogle råb
væk, også af kulden. Men pigen så end- og eder vendte hans tanker om mod no-
nu værre ud, og da hun kunne det tyske get andet. Han var kommet ind i det om-
sprog, var det klart, Find talte til hende. råde, tyskerne havde erobret, råbene og
Ét vidste han, de alle tre var jøder, der ederne var kommet fra en flok soldater
passerede for ham, de var nemlig polske lidt længere fremme. Da han kom der-
hen og havde blandet sig i flokken, så
han ned i et hul, der var i jorden, og der
så han seks tyske frivillige, en af dem
var endda dansker, men ørerne var skå-
ret af hovedet, og kønsdelene var også
skåret af og var stukket ind i munden på
dem. Således havde russerne behandlet
de fem af dem. 24
Find ræsonnerede, at russernes behand-
Et postkort fra Narva, Estland, ling af disse soldater var værre, end den
indklæbet i bogen. behandling hans egne havde givet jø-

41