Page 37 - Årsskrift 2011 fra Historisk Forening Værløse

8, fru Jensen siger til sin mand, at han Men Find så intet – eller hørte de 2 – el-
skulle prøve at gå derover og se, for der ler så, at fru Jensen græd af medynk for
er nogen hjemme, skønt hun havde set ham, for af træthed og kulde var dren-
de fleste af dem var kørt bort på cykel. gen faldet i søvn. Længe stod de to og så
Manden gik derover, og ganske rigtigt, på drengen, da Jensen fik den tanke, at
i deres brændeskur var Find. Drengen også deres naboer skulle se dette her, og
var dengang ved sit 7. år. Der stod en således blev det. Petersen, som naboen
firkantet kasse henne i det ene hjørne, hed, blev hentet af Jensen selv, og på
i den sad drengen og græd, i hånden den måde var det, der nu blev en kamp
havde han en tyk humpel rugbrød uden for retfærdighed, men også i denne kamp
smør, uden pålæg. Jensen spørger dren- gik det ud over drengen til sidst.
gen: ”Hvor er de andre henne, Find?” Find var begyndt at gå i skole, men det
”De væk, mig her alene”, svarede han, var nu, som han var født til modgang,
da han havde fået holdt op med at græ- for også der var de alle imod ham. De
de. Jensen ville lukke døren op, men nej, drillede ham på alle faconer, og som
den var låst. Men han syntes, at det han en selvfølge kom han grædende hjem.
havde set, var nok. Han havde selvfølge- Hvad, det hjalp jo intet, der i hjemmet
lig set det hele fra vinduet af, og da han var der ingen medhold, for han fik gerne
havde taget lygte med, var det ingen sag klø, når han kom fra skole og klagede
at se det, han var ude på. Men denne sig. Skylden var hans egen, blev der al-
dør sad for godt fast til, at han sådan tid sagt.
lige kunne rykke den op som det passede En eftermiddag var Find gået op i skoven
ham. Han trøstede drengen, så godt han for at lege sammen med de andre børn.
kunne, hans mening var den, at han ville Skoven var hans yndlingssted, og bedst
gå hjem og hente værktøj, så skulle han som de var i gang med legen, var der
nok få bugt med den dør. Men da han nogle af de andre drenge og tilligemed
havde talt med konen, syntes hun ej, at plejesøstrene, der kaldte på Find. Han
han skulle ødelægge døren, så hellere kom derhen straks til dem, de spurgte
vente til i morgen: ”Så kan vi da beg- ham da, om han ville have en sodavand.
ge gå derover og tale med Olsen”, som Selvfølgelig var drengens svar ja. Hans
drengens plejeforældre hed. plejesøstre rakte da en sodavandsflaske
Det var konens syn på den sag, men i hen til ham, han tog den også, lukkede
alt fald syntes manden, at hun skulle den op og drak. Flaskens indhold var
med derhen til brændeskuret, hvor Find gult, og han var den yngste, men indhol-
sad indespærret, imens de andre var ta- det var rent pis: De andre havde tisset i
get i byen. Det blev også, som manden den. Find havde heller ikke drukket ret
ville, at hun skulle. Sammen fulgtes de meget, før han pludselig tabte flasken,
af derhen, og da manden denne gang ly- tog sig til maven og så kastede op. De
ste med lommelygten igennem vinduet i andre grinede hver især, og så fortalte
brændeskuret, så de begge, ham og hans de ham sandheden. Han faldt i gråd og
kone, drengen ligge med det halve af løb hjem, selvfølgelig grædende. Da han
kroppen i kassen og det andet halve, der kom hjem, var hans søstre kommet hjem.
var udenfor, hvilede på en brændeklods. Hende, der rakte ham flasken med tis-

35