Page 10 - Årsskrift 2011 fra Historisk Forening Værløse

Fig.9: Værløsefiblen set fra neden Fig.10: Nærbillede af Værløsefiblens nåle-
holder med udsmykninger
Runeindskriftens seks runer er ridset hedstegn. Tøjet må sandsynligvis have
med et skarpt instrument (ikke tremo- været af en kraftig kvalitet for at kunne
lerstik) og kun på den ene side af nåle- bære den store og tunge fibel. Det er fore-
holderen, og er klemt sammen mellem slået, at fiblerne har været anvendt som
hagekorset og de dobbelte bånd i nåle- ophæng for en eller flere perlekæder.
11
holderens anden ende. Nogle af runerne
er ridset ind over den øvrige ornamen- Runer og navnet Alugod samt hagekors
tik. Det betyder, at runerne er indridset, På fiblens nåleholder er med runer rid-
efter at fiblen er færdigfremstillet med set, Alugod (fig.8 og fig.10). De første
tremolerudsmykningen, og runeristeren runer kommer til Danmark år 150-170,
har ikke beregnet pladsen til runeind- (fig.11), og Værløsefiblen er fra først i
skriften særlig godt, så den sidste del af 200-tallet. Her er tale om meget gamle
indskriften er blevet noget klemt op mod runer. I dag kendes der fem fibler med
hagekorset. runeindskrifter, og forskerne er enige
Værløsefiblen skønnes at være lagt i om, at runeindskrifterne på fiblerne er
graven omkring år 230, og ud fra andre personnavne. Her hører enigheden op, og
gravfund af tilsvarende rosetfibler vur- man mener, at navnene kan stå enten for
deres denne fibeltype at være fremstillet mesteren, der fremstillede fiblen, eller
over en meget kort periode på 30-50 år, for den der lod fiblen fremstille eller gi-
hvilket betyder, at denne smykkeform veren, eller som tredje mulighed navnet
kun har været brugt i en eller højst to på den, der bar og ejede fiblen. Mesteren
10
generationer. På Værløsefiblen er der har anbragt hagekorset på en smuk og
kun en smule slid fra brug på nåleholde- afbalanceret måde på Værløsefiblens nå-
rens underside. leholder, og det ser således ikke ud til, at
Når fiblen bæres, vender spiralen nedad der under fremstillingen var tænkt på, at
og spiraldækket fremad, og dette felt og fiblen skulle forsynes med en indskrift.
bøjlen med tre og to rosetter bliver hermed Dette indikerer, at hverken mester eller
den mest synlige og dominerende del af giver har leveret navn til indskriften, så
fiblen. Fiblen har tjent som en kombine- ville man sandsynligvis have indpuns-
ret sikkerhedsnål og nok først og frem- let navnet som en del af fremstillingen.
mest som et brystsmykke og et værdig- Dette synspunkt underbygges således

8