Page 41 - Årsskrift 2008 fra Historisk Forening Værløse

hjalp på mange dårligdomme og derfor rådighed i Røde Kors regi.
opfordrede han sine patienter til at Alligevel kom der 5. maj 1945 om
drikke det. morgenen nogle frihedskæmpere for at
Axel A. Larsen var i årene op til 2. hente hendes far. ”Mine forældre var i
verdenskrig vældig optaget af og im- Lyngby”, fortæller Jette. ”Derfor var
poneret over, hvad der skete i Tysk- det mig, som den gang var 6 år, og vo-
land, og han rejste meget med sin fa- res 11-årige barnepige, Bodil, der åb-
milie bl.a. til Berlin, der var en kultur- nede døren – og så lige ind i maskinge-
by i Europa. værerne, der var rettet mod os. ”Næ,
Han meldte sig ind i DNSAP, men da dr. Larsen er ikke hjemme.” Jette for-
tyskerne i april 1940 invaderede Dan- tæller videre om sin egen reaktion:
mark, kom det som et chok for ham. ”Bodil gik ind i konsultationsstuen og
ringede til Lyngby, og jeg gik ovenpå
og så på min lille bror John, der sad og
legede. Han var dengang lidt over 1 ½
år. ”Han er så lille, og nu skal han nok
også dø”, tænkte jeg.”
Doktor Larsen henvendte sig selv til
politiet. Han fik beslaglagt sin bil og
måtte trække cyklen frem, male et læ-
gekors på frakkeskåneren og så cykle
rundt på sine lægebesøg. Der var no-
gen, der malede et stort hagekors på
familiens garage, og det forsvandt først
året efter. Garagen blev nemlig tjæret
hvert andet år - og livet skulle jo gå
videre.
Der skete ham ikke mere i den sag, og
man skal nok huske på, at i de hektiske
Dr. Larsen med sin nye bil i 1934 dage, hvor det pludselig vrimlede med
frihedskæmpere, der kørte rundt i byen
og hentede folk og anbragte dem på
Han havde ikke forestillet sig, at det Gasværket, var det nogen gange de
kunne komme så vidt. forkerte, der blev taget.
Det fortæller hans datter Jette. I den gruppe, der skulle hente ham, var
der i hvert fald en, der senere gav ud-
Folk i Hareskov vidste godt, hvor læ- tryk for, at det var med blandede følel-
gens politiske synspunkter lå og undre- ser, han havde været med. ”Det var jo
de sig måske. Doktor Larsen,” sagde han, ”så jeg
Men under krigen var der ingen, der havde en dårlig smag i munden.”
mente, at Doktor Larsen holdt med To af byens damer var på vej til Gas-
tyskerne. Der er endda flere eksempler værket, hvor de hjalp med at lave mad,
på, at han havde tætte forbindelser til da der pludselig lød et skud. Den ene
frihedskæmpere og hjalp dem. var Ingeborg fra Tatol, og da hun hørte
Jette fortæller, at når der var luftalarm, skuddet, udbrød hun: ”Hvis de har
tog hendes far ned på Hareskov skole skudt Doktor Larsen, holder jeg altså
med sin samaritertaske for at være til ikke med dem længere.” Men det hav-

39