Page 43 - Årsskrift 2007 fra Historisk Forening Værløse

kerheds skyld svøbte de dog deres kri- triotiske tilslutning, ikke alene til det
tiske kommentarer ind i et lag beskyt- militære og psykologiske forsvar, men
tende sukkerglasur ved at understrege, også til de indgreb i hverdagslivet,
at bemærkningerne ene og alene tog som skyldtes hensynet til det, man se-
sigte på at bistå den allerede så for- nere har kaldt ”det civile beredskab”.
træffelige regering til at gøre tingene Enhver samfundsborger skulle mobili-
endnu bedre. Dermed er vi tilbage til seres til at udfylde sin plads i bered-
de principielle betragtninger, der er skabet, militært som civilt; omvendt
anført i den generelle indledning og ville regeringen efter bedste evne søge
senere konkretiseret i den danmarkshi- at gøre hverdagen så tålelig som vel
storiske introduktion til bogen. Her gør muligt. Både som kronprins og som
vi gældende, at samfundets udvikling konge gjorde Frederik (VI) sit yderste
på Englandskrigenes tid i første række for at holde sin del af den uskrevne
er bestemt af mødet mellem to kraft- aftale mellem konge og folk, som, ret
fulde og modsatrettede påvirknings- forstået og sat i værk, skulle styre lan-
faktorer. På den side står regeringens det gennem en såre vanskelig periode.
forsøg på at ”sælge” sin politik til of- Datidens skribenter, sådan som de kom
fentligheden, på den anden den litteræ- til orde i tidsskriftet Minerva, lagde sig
re oppositions bestræbelser på at fast- på samme linje, men vågede hele tiden
holde den indflydelse på samfundsud- over, at kongemagten holdt sin del af
viklingen, 1790’ernes frisprogede de- aftalen. Under dække af den patrioti-
bat havde afstedkommet. ske stemning, der var oppe i tiden, tog
de gentagne gange til orde for en gen-
Ofte gøres den opfattelse gældende, at nemgribende forbedring af almuesko-
en enevældig regering stort set kan gø- lens forhold. Desuden kunne de
re, hvad der passer den uden at skele uimodsagt pege på de store problemer,
til undersåtternes reaktioner. Det er vanskeligt stillede socialgrupper stod
ikke rigtigt; i det danske tilfælde må vi over for, og som det udspændte sikker-
snarere opfatte enevælden som et pa- hedsnet var alt for stormasket til at
triarkalsk formynderstyre, der i høj kunne hjælpe på en tilfredsstillende
grad tager opinionens forventede reak- måde.
tionsmønster i betragtning, når den
skal have folk til at rette sig efter de Englandskrigenes periode betyder på
givne påbud. Af frygt for revolutionæ- mange måder et brud på det sædvane-
re tilstande som i Frankrig 1789 ønske- mønster, der hidtil havde været gæl-
de man bestemt ikke at tirre befolknin- dende i forholdet mellem regering og
gen unødigt. Derfor lukkede man gen- folk. Det har vi søgt at anskueliggøre i
nem 1790’erne øjne og øren for den den ramme, vi har tegnet omkring
kritik, som ganske højlydt blev frem- samfundsudviklingen samtidig med,
ført mod samfundsordenens aktuelle at vi gennem den egns- og lokalhisto-
indretning, kirken og kongen ikke und- riske skildring har bestræbt os på at
taget. vise, hvorledes dagliglivet gik videre i
en skønsom blanding af gammelt og
Derfor kom Englandskrigenes spekta- nyt.
kulære hændelser på en måde konge- Det er langtfra en udtømmende beret-
magten til undsætning i forhold til den ning, vi der har været i stand til at
offentlige mening, idet man indtræn- fremlægge, alene af den grund, at vi
gende påkaldte sig befolkningens pa- ikke har haft mulighed for at forlænge

41