Page 50 - Årsskrift 2006 fra Historisk Forening Værløse
P. 50

tion, må nok siges at være divergeren-  med ”krone-til-krone”-princippet, hvil-
                     de synspunkter med hensyn til spørgs-    ket  betød  at  foreningen  selv  lige  som
                     målet  om  at  få  ansat  en  faguddannet  idrætsforeningen skulle klare en række
                     museumsleder.  Økonomien  i  forenin-    påløbende  udgifter  samt  selve  det
                     gen tillod på daværende tidspunkt slet  praktiske  arbejde  på  frivillig  basis.
                     ikke aflønningen af en sådan, men pro-   Nødvendig  rådgivning  blev  velvilligt
                     blemstillingen  var  imidlertid  rejst  og  givet  af  Frilandsmuseets  chefarkitekt,
                     skulle  vende  tilbage  nogle  år  senere.  Frode Kirk. Ca. 25 medlemmer og an-
                     Nogle  afledte  angreb  på  foreningens  dre  interesserede  var  med  ved  husets
                     ledelse  i  den  givne  situation  forekom  nedtagning,  efter  at  det  var  grundigt
                     trods alt noget misforståede. Under ”I  opmålt,  så  det  gamle  tømmer  kunne
                     årets løb” (årsskrift 1979) udtrykte for-  genanvendes inklusive alle skævheder-
                     manden,  Emmi  Brodersen,  desuagtet  ne.
                     og meget appellerende ønsket om,  ”at
                     1980 ville blive præget af sammenhold  Generalforsamlingen  i  1982  er  karak-
                     og  samarbejdsvilje  til  gavn  for  for-  teriseret  som  den  fredeligste  i  mange
                     ening og museum” .                       år,  hvor  jeg  afløste  Emmi  Brodersen
                                                              på formandsposten, efter at hun valgte
                     Det kunne kun gå fremad                  at afgå på grund af helbredsproblemer.
                     Tiltroen  til  yderligere  medlemsfrem-  Trods  disse  klarede  hun  at  styre  for-
                     gang  syntes  nærmest  uden  grænser  i  eningen  godt  igennem  fire  svære  år
                     disse år, og endnu var der tilsyneladen-  efter  Karl  Nielsens  død  i  samarbejde
                     de  ingen  mistanke  til,  om  statistikken  med sin bestyrelse, og det bør ikke bli-
                     var  helt  skudsikker.  Sikkert  var  det  ve glemt.
                     ikke desto mindre, at aktivitetsniveauet
                     var  meget  højt.  Blandt  andet  var  der  ”Gadekærshuset”  blev  indviet  efter
                     gang  i  en  del  kurser,  studiekredse  alle kunstens regler den 16.  juni  1984,
                     o.lign.  samt  forhandlinger  med  kom-  og  resultatet  efter  en  naturtro  møble-
                     munen  om  overtagelsen  af  huset  på  ring  med  alkoveseng,  bageovn  m.m.
                     Gadekærsvej  2,  også  kendt  som  ”fru  var nået ved en fællesindsats af hidtil
                     Philipsen  hus”  efter  den  sidste  ejer.  ukendt art og omfang i foreningen og
                     Huset brugtes som depot af museet, og  museet.  ”Gadekærsgruppen”  var  for
                     tanken var at nedtage huset og genop-    første gang trådt i karakter og blev vi-
                     stille  det  ved  Mosegaarden,  hvor  det  dere  frem  et  særkende  for  foreningen
                     kunne gøre større nytte. Desuden blev  på linje med de øvrige frivillige med-
                     der arbejdet på etableringen af et lokal-  arbejdergrupper.
                     historisk arkiv, i  første omgang inden
                     for Mosegaardens rammer.                 Den debat om foreningens fremtid, der
                                                              i princippet var blevet lagt låg på i åre-
                     Foreningen fik i løbet af 1981 tilsagn  ne umiddelbart efter Karl Nielsen, fik
                     om et tilskud på 100.000 kr. fra kom-    nu lov til at komme op til overfladen.
                     munen  til  at  flytte  det  gamle  hus  ved  Medvirkende  var  helt  konkret  en  ny
                     det  tidligere  gadekær,  som  meget  lo-  museumslov  samt,  at  alle  efterhånden
                     gisk  blev  døbt  om  til  ”Gadekærshu-  måtte  erkende,  at  foreningen  ikke
                     set”. Som tilfældet havde været tidlige-  mindst  i  forbindelse  med  museet  var
                     re  i  forbindelse  med  byggeriet  af  den  ved at nå det punkt, hvor frivilligheden
                     første  Værløsehal,  valgtes  løsningen  ikke kunne stå alene mere.

                                                           48
   45   46   47   48   49   50   51   52   53   54   55