Page 16 - Årsskrift 1998 fra Historisk Forening Værløse
P. 16
Figur 4: Vikingekvinde
med det trefligede
smykke som lukker
sjalet ved halsen
betydningsfulde
markeds- og han-
delspladser. - Se,
det må i sandhed
have været en
holden kvinde,
der i vikingetiden
kunne promenere
Figur 3: Det trefligede smykke (1: I) med det smukke
Tegning: Jørgen Seit Jespersen Værløse-spænde.
Man kan forestil-
kvinden samlet sit sjal foran eller lukket le sig en stor stå-
en åbentstående bluse ved halsen, fig. 4. hej, da nålen på
Værløse-spændet er et særligt fint bagsiden af spændet knækkede. Tøjrno-
smykke støbt i bronze og med forgyld- den kan imidlertid have ændret sig så
ning både foran og på bagsiden. Mange meget, at der ikke længere var brug for
smykker i vikingetiden var forgyldte, en broche i halsen. Vikingekvinden var
men dette ædle metal plejer at være sikkert stadig stolt af det fine spænde.
slidt næsten helt bort. Det er sjældent, Derfor lod hun bore et hul i den ene flig.
guldet skinner så smukt igennem, som På denne måde kunne det bruges en
det kan ses på denne genstand. På hver rum tid endnu - som vedhæng i en tynd
side af den trefligede broche har kvin- halskæde. Måske blev det til sidst kas-
den haft to store skålformede bron- seret, for selv hos vikingerne skiftede
zesmykker, som holdt selerne til hendes tidens smykkernode hurtigt alt efter nye
spencer fast. De var sandsynligvis også og fremmede impulser. Eller måske fik
forgyldte. Sådan så det obligatoriske kvinden sit fine spænde med i graven?-
smykkesæt ud for de velstående kvinder Om det sidste kan vi blot gætte. Dette
i den tidlige vikingetid. Imellem de får vi aldrig at vide, for smykkerne blev
skålformede brystsmykker hang ofte en i sin tid solgt i dølgsmål uden nærmere
perlekæde. Imponerende og prangende oplysninger om de faktiske fundfor-
har det set ud, når denne kvinde med hold. Der er heller ikke længere
sine gyldne smykker bevægede sig hen nogen, man kan spørge, for udgraveren
over det livlige og menneskefyldte torv er forlængst gået bort. Han var jo ikke
i Hedeby. helt ung.
Måske skulle hun købe bjergkrystal-
ler til en fin ny perlekæde af en øster- Soldaterbeslag
landsk købmand. Det kan også tænkes, Inspirationen til disse kvindesmykker
at hun skulle supplere det eksklusive kom syd fra, og oprindelig havde de en
bordservice derhjemme med fornemme helt anden funktion. De anvendtes som
grønne drikkeglas. Sådanne glas kom sværdbeslag af europæiske krigere.
fra Køln-ornrådet, fragtet op langs Rhi- I smukke tegnede håndskrifter fra
nen for at blive solgt rundt om på tidens midten af 800-tallet kan man se, hvor-
14