Page 45 - Årsskrift 1995 fra Historisk Forening Værløse

To gravminder

af Bent Damsgaard-Sorensen

I den gamle afdeling af kirkegården i Kirke En del af teksten på begge sten kunne nu
Værløse er to gamle gravsten blevet gemt læses, især på den sten (A), hvor den var
af vejen tæt ved kirkens nordside, hvor der angivet som ulæselig. Andet blev klaret
selv på gode sommerdage er koldt i skyg- ved gentagelser af processen, og noget
gen. Dette og andre ting taler for, at der måtte vi "sove på", bl.a. fordi passager i
ikke er tale om den oprindelige placering. ordvalget var fremmed for os, men i løbet
I registranten over kirkegårdens beva- af to dage nåede vi til vejs ende og kan
ringsværdige gravminder fra 1993 er angi- præsentere stenenes samlede tekst. Vi fik
vet om den ene af de såkaldte liggesten umiddelbart bekræftet en anelse om, at
eller ligsten (benævnt B), at den er lagt der var tale om et ægtepar men også, at
over Hans Christian Lund. Af de øvrige stenene fejlagtigt er vendt modsat af hin-
data er bl.a. noteret, at inskriptionen kræ- anden, åbenbart fordi man allerede ved
ver en restaurering, men der er intet oplyst flytningen har opgivet at læse teksten.
om selve teksten. Om sten nr. 2 (benævnt Skriften i navnet Hans Christian Lund
A) er oplysningerne endnu tyndere, idet er 37 mm høj, mens de indledende per-
navn, årstal og inskription kort og godt er sonoplysninger er 25 mm og den lovpri-
erklæret ulæselige og derfor markeret med sende tekst 15 mm. Stenens ydre mål er:
spørgsmålstegn. Ikke underligt, at stene- 77,5 x 168 cm, tykkelsen ca. 12 cm. Til
nes tilstand registreres som "slet". Caroline Dorothea Lunds sten er skrift-
Da vi kender teksten på alle de andre størreisen henholdsvis 37 og 25 mm, angi-
gamle mindesten, som er bevaret og veligt for at fylde bedre ud på stenen, der
anbragt på kirkegården eller i våbenhuset, tilmed er en anelse større end hendes
omend de også er meget nedslidte, har det mands.
været ret utilfredsstillende uden videre at I h.t. Geologisk Museum er begge sten
acceptere de manglende oplysninger. Obernkirchen-Sandstein fra Westphalen
Jørgen Seit Jespersen og undertegnede i Tyskland, også kaldet Bremer-sandsten
satte os derfor for at finde en metode, der efter udskibningshavnen. Museet angiver
kunne fremkalde teksten. Den almindeligt endvidere, at der er tale om finkornede
anvendte gnideteknik med karbonpapir el. kvartssandsten fra Ældre Kridttid, som
skomagervoks viste sig hurtigt ubrugelig på indeholder en ringe mængde magnetiske
den ru sandstensoverflade, og vi valgte efter sorte småkorn. Bl.a. har sandstenen været
andre mislykkede forsøg i stedet at gnide anvendt i det ældste Christiansborg. Stør-
stenene grundigt ind i almindeligt tavlekridt relsen indicerer, at liggestenene som nor-
og blæse det løse kridtstøv væk - eller netop malt for perioden har dækket hele graven,
det, der lagde sig i de indhuggede, men i men på grund af forbuddet fra 1805 mod
dag meget svagt forsænkede bogstaver. gravlægning inde i kirken, må man fore-

43