Page 37 - Årsskrift 1993 fra Historisk Forening Værløse
P. 37

Erindringer om en sø


           af Valdemar Mortensen (1955)



           Søndersøen var for os noget meget stort.  En spadseretur søen rundt var både smuk
           Vi kom til den enten langs åen eller ad  og lærerig. Søens nordside var begrænset
            "Knaldhyttevejen",  der fra Vangevejen  af høje skrænter med et urskovsagtigt krat
           drejede ud forbi et stort tørveskur, "Knald-  af mange slags buske og træer. Her, i læ
           hytten", ud til søens sydside, hvor den  for nordenvinden, fremtryllede solen et
           drejede ud over dæmningen mellem Sto-  herligt forår tidligere og rigere end ovre
           resøen og Lillesøen og videre gennem en  i skoven.
           stejl, sandet hulvej til Lille Værløse. Dæm-  En forårsdag her var som et eventyr:
           ningen var så lav, at Storesøens bølger i  kilderne rislede, fuglene sang, og det man-
           vestenvinden skyllede over den, og det  gefarvede blomstertæppe bredte sig over-
           gøs i mig, når jeg skulle passere den med  alt; her voksede de smukke Lærkesporer,
           bølgerne om fødderne.                  både den store (Corydalis cava) og den
             På søens sydside hen mod åen var en  lille (C. intermedia), og så vrimlede det
            lille holm, som vi kaldte" Slotsholmen ''.  med snoge og firben, der her levede ret
           Det hed sig, at der engang i meget gamle  uforstyrret, da der kom så få mennesker.
            dage havde stået et slot, men ingen vid-  Solen glitrede i søens vand, i rørskoven
            ste noget nærmere derom, og ingen tænkte  står hejren og fisker, og ude paa søen
            dengang på at undersøge sagen.        svømmer en lappedykker og et par sva-
             Hele søen rundt var der en bred grøft,  ner. Gøgen kukker, og "i sommernattens
            der i sin tid var gravet for at aflede tilløb  korte svale slår højt fredskovens natter-
            til søen, idet ejeren af "Søndersøgaard'',  gale".
            Dr. Heiberg, ville prøve at udtørre søen;
            han ofrede mange penge på udpumpning,  Notabene
            men måtte opgive det, da kilderne i søen
            stadig holdt vandstanden vedlige.      Ovenstående er en mindre del af nogle
             Det var nu forbudt at bade i søen, men  erindringer  om "Min barndom på Jon-
            det blev ikke respekteret. I søens vestende,  strup", skrevet af Valdemar Mortensen i
            neden for "Hjortøgaard" , var der et dej-  "Jonstrupbogen?s 32. bind fra 1955.
            ligt badested med jævnt skrånende sand-  Vi har lånt dette uddrag som et apropos
            bund, flankeret af tætte rørskove; det blev  til den "Landskabs- og plejeplan ", som
            meget benyttet. Her badede jeg en dag  Værløse kommune har fået udarbejdet for
            sammen med flere kammerater, hvori-   Søndersø. Et hovedelement  i planen er
            blandt Knud Knudsen fra "Hjortøgaard",  retableringen af den gamle Præstesø, der
            senere kendt som forfatteren Knud Hjorte.  allerede blev tørlagt i begyndelsen af 1800-
            Bedst som vi nød badet, opdagede vi en  tallet, hvor hele området vest for Søndersø
            båd, der nærmede sig; i den tro, at det var  blev tillagt de udflyttede gårde fra Kirke
            opsynet, ilede vi i land. Knud gav sig ikke  Værløse: Søgaard og Hjortøgaard.
            tid til at tage tøjet på, men flygtede split-  Historisk Forening og Værløse Museum
            ternøgen op over marken hjem til gården.  har bidraget i forbindelse  med under-




                                                                                   35
   32   33   34   35   36   37   38   39   40