Page 39 - Årsskrift 1991 fra Historisk Forening Værløse
P. 39

Overdrev,  som tilhørte kongen, og gamle  de påstod var dem frarevede. Man kunne
           kort viser, at forstvæsenet  ikke havde haft  også gøre selv skarn for uret. Også dengang
           egentlig skov i dette sumpede område, og  var der mænd, som var bange for konen".
           heller ikke syntes at ville udnytte det.
             Et overdrev (oredrift) er et stenet, kratbe-  Men en ny tid oprandt for overdrevet. For
           vokset jordstykke, men de enge, der lå langs  byhyrden og hans kvægflok blev vejen lang
           med Tibberup å, var ikke at foragte. Engene  fra Lille Værløse, og gennem skoven - eller
           var sammen med jagtmulighederne  omkring  Kongens Hegn, som det hed - blev den snart
           Hjortespring  den væsentligste  grund til, at  til en optrådt og pløret fædrift, i modsætning
           kongerne tilbage i tiden havde sikret sig dette  til nu, hvor Fægyden regnes som et af landets
           område, der kunne levere græsning og hø til  smukkeste levn fra den tid. Malkepigerne
           de kongelige stalde.                  fandt i stedet en bedre og kortere vej, som
              Før dette overdrev nogensinde var taget i  endnu kaldes for Malkestien. Den blev se-
           brug, gik der blandt egnens befolkning mange  nere til skolevej for overdrevets børn, da de
           rygter om et udflytterfolk  "af alskens pak",  gik i skole i Lille Værløse. Med en seddel til
           som her holdt til i usle hytter, delvis gravet  købmanden, kunne de så på hjemvejen være
           ind i skrænterne. Disse folk, som ernærede  belæssede med varer til hjemmet.
           sig som kulsviere, var berygtede som kryb-  Da udskiftningen  af gårdene i Værløse
           skytter og tyve af brændsel og tømmer, og  var tilendebragt og arbejdet på disse i god
           fredelige vandringsmænd  gik ved aften tide  gænge, ansøgte man også om en udskiftning
           langt udenom dette område.            af overdrevet. Ved et møde med samtlige
              Så sent som henimod 1850 lurede frygten  gårdmænd i oktober 1794 blev der forelagt
           stadigvæk.  Herom skriver Farums  lokal-  dem en udskiftningsplan,  som de dog ikke
           historiker, Karl Larsen i 1950:       var ganske tilfredse med, men sagen klare-
                                                 des, og efter "ordre fra det Kongelige Rente-
           "Vejen gennem Nørreskoven var så slem, at  kammer" deltes overdrevet ved lodtrækning
           den var ufarbar i efteråret og tebrudstiden.  fra vest til øst i 13 lange, smalle lodder ned
           Fra Kollekolle  var det noget bedre. Alle  mod åen, som udskiftningskortet  fra samme
           landbrugsprodukter  og tørvene blev kørt til  år viser det. På den måde sikredes, at alle fik
           København i de gammeldags faste vogne. I  jord af nogenlunde samme bonitet. Overdre-
           sommertiden blev der kun kort få gange med  vet var nu endeligt og gyldigt blevet en del af
           smør og æg, i vintertiden tre gange om ugen.  det daværende Kirke Værløse sogn.
           Konvojsystemet  var indført, dels fordi det  Ved opdelingen og en mulig indhegning
           hændte at nogle væltede i de store huller i  af de enkelte lodder var en fælles græsning
           vejen, dels fordi enlige kørende var blevet  ikke mere mulig, men nu kunne der høstes hø
           udplyndret, når de lidt sent og ikke helt ædru  til vinterfoder og skæres tørv til husholdnin-
           var på vej hjem.                      gen og til videresalg. Hvis der endnu levede
              Syd for Hareskoven og i Braaderne bo-  "alskens pak" i skovens skygge, måtte man
           ede folk, som havde ry for ikke at høre til  dog leve med, at der gik svind i de stakkede
           Guds allerbedste børn, og der varflere gange  tørv eller i høstakkene. Derfor er det tænke-
           foretaget husundersøgelse  hos dem. Mig be-  ligt, at nogle gårdmænd byggede et lille hus
           kendt fandt man næsten aldrig noget, der  på deres lod og fæstede en arbejder eller en
           kunne tyde på, at de havde foretaget  rØ-  tidligere tjenestekarl til at se efter tingene
           verierne. Til gengæld påstod de hver gang, at  derude. Nogle gik så vidt, at de bortforpagte-
           de pågældende  bønder nok havde drukket  de jorden eller solgte den til udenbys købere.
           pengene op, og slet ikke havde købt de varer,



                                                                                   37
   34   35   36   37   38   39   40   41   42   43   44