Page 39 - Årsskrift 1991 fra Historisk Forening Værløse

Overdrev, som tilhørte kongen, og gamle de påstod var dem frarevede. Man kunne
kort viser, at forstvæsenet ikke havde haft også gøre selv skarn for uret. Også dengang
egentlig skov i dette sumpede område, og var der mænd, som var bange for konen".
heller ikke syntes at ville udnytte det.
Et overdrev (oredrift) er et stenet, kratbe- Men en ny tid oprandt for overdrevet. For
vokset jordstykke, men de enge, der lå langs byhyrden og hans kvægflok blev vejen lang
med Tibberup å, var ikke at foragte. Engene fra Lille Værløse, og gennem skoven - eller
var sammen med jagtmulighederne omkring Kongens Hegn, som det hed - blev den snart
Hjortespring den væsentligste grund til, at til en optrådt og pløret fædrift, i modsætning
kongerne tilbage i tiden havde sikret sig dette til nu, hvor Fægyden regnes som et af landets
område, der kunne levere græsning og hø til smukkeste levn fra den tid. Malkepigerne
de kongelige stalde. fandt i stedet en bedre og kortere vej, som
Før dette overdrev nogensinde var taget i endnu kaldes for Malkestien. Den blev se-
brug, gik der blandt egnens befolkning mange nere til skolevej for overdrevets børn, da de
rygter om et udflytterfolk "af alskens pak", gik i skole i Lille Værløse. Med en seddel til
som her holdt til i usle hytter, delvis gravet købmanden, kunne de så på hjemvejen være
ind i skrænterne. Disse folk, som ernærede belæssede med varer til hjemmet.
sig som kulsviere, var berygtede som kryb- Da udskiftningen af gårdene i Værløse
skytter og tyve af brændsel og tømmer, og var tilendebragt og arbejdet på disse i god
fredelige vandringsmænd gik ved aften tide gænge, ansøgte man også om en udskiftning
langt udenom dette område. af overdrevet. Ved et møde med samtlige
Så sent som henimod 1850 lurede frygten gårdmænd i oktober 1794 blev der forelagt
stadigvæk. Herom skriver Farums lokal- dem en udskiftningsplan, som de dog ikke
historiker, Karl Larsen i 1950: var ganske tilfredse med, men sagen klare-
des, og efter "ordre fra det Kongelige Rente-
"Vejen gennem Nørreskoven var så slem, at kammer" deltes overdrevet ved lodtrækning
den var ufarbar i efteråret og tebrudstiden. fra vest til øst i 13 lange, smalle lodder ned
Fra Kollekolle var det noget bedre. Alle mod åen, som udskiftningskortet fra samme
landbrugsprodukter og tørvene blev kørt til år viser det. På den måde sikredes, at alle fik
København i de gammeldags faste vogne. I jord af nogenlunde samme bonitet. Overdre-
sommertiden blev der kun kort få gange med vet var nu endeligt og gyldigt blevet en del af
smør og æg, i vintertiden tre gange om ugen. det daværende Kirke Værløse sogn.
Konvojsystemet var indført, dels fordi det Ved opdelingen og en mulig indhegning
hændte at nogle væltede i de store huller i af de enkelte lodder var en fælles græsning
vejen, dels fordi enlige kørende var blevet ikke mere mulig, men nu kunne der høstes hø
udplyndret, når de lidt sent og ikke helt ædru til vinterfoder og skæres tørv til husholdnin-
var på vej hjem. gen og til videresalg. Hvis der endnu levede
Syd for Hareskoven og i Braaderne bo- "alskens pak" i skovens skygge, måtte man
ede folk, som havde ry for ikke at høre til dog leve med, at der gik svind i de stakkede
Guds allerbedste børn, og der varflere gange tørv eller i høstakkene. Derfor er det tænke-
foretaget husundersøgelse hos dem. Mig be- ligt, at nogle gårdmænd byggede et lille hus
kendt fandt man næsten aldrig noget, der på deres lod og fæstede en arbejder eller en
kunne tyde på, at de havde foretaget rØ- tidligere tjenestekarl til at se efter tingene
verierne. Til gengæld påstod de hver gang, at derude. Nogle gik så vidt, at de bortforpagte-
de pågældende bønder nok havde drukket de jorden eller solgte den til udenbys købere.
pengene op, og slet ikke havde købt de varer,

37