Page 14 - Årsskrift 1991 fra Historisk Forening Værløse

En håndfuld spydspidser

Af Jørgen Seit Jespersen

I museets samling indgår en håndfuld spyd-
spidser, 9 stykker i antal. Alle består af et
knoglestykke, som er blevet afskåret med et
skråt snit, så der opstår en spids i den ene
ende, stykkerne er lavet skinneben fra får. De
9 stykker er fra forskellige fundsteder i og
omkring Værløse. De er alle fundet i våd-
områder, bl.a. ved Søndersø og Paradisgårdens
mose.
Fund af lignende spydspidser kendes fra
andre egne af landet. Det kendteste fund,
hvori de indgår, er Hjortspringsfundet fra
Als. Hjortspringfundet er Danmarks ældste
våbenofferfund. Ofringen bestod af en lille
hærstyrkes udrustning. Hærstyrken har be-
stået af ca. 70 mand. Der var ofret spyd og
lanser, både af jern og knogle, sværd, skjolde,
ringbrynjer og den kendte båd. Fundet tolkes
således, at den lille hærstyrke er blevet besej-
ret, og dens udstyr er blevet ofret i den lokale Enjernalderkriger fra ferromersk jemalder.
offermose af sejrherrerne (1).
Et andet vigtigt fund er Krogsbølle- fun-
det på Fyn. Her fandtes også i et vådområde
ned til en bæk et antal spydspidser af knogle.
Dette fund er blevet tolket som efterladen- kilder. Hjortspringfundet viser at et flertal af
skaberne efter en kamp (2). krigerne var udrustet med spyd og lanser og
Tæt på Værløse findes et lille fund fra kun et fåtal med sværd og brynjer. Det må
Kildebæk Mose ved Stenløse, her fandtes 13 formodes, at alle har haft et skjold. Den
spydspidser af samme art, som der findes på romerske skribent Tacitus (ca. 55-120) be-
Værløse Museum (3). Alle de ovennævnte skriver, at den germanske krigers vigtigste
fund dateres til førromerskjernalder, d.v.s. i våben var spydet, hvoraf den enkelte kriger
tidsrummet fra 500 f.Kr. til år O. kunne have adskillige. Spydet blev brugt
Hvis der ses på spydspidsernes forekomst både som kastevåben og stikvåben i nær-
i Europa, så findes de oftest i Nordøsteuropa kamp. Endvidere skriver Tacitus i sin beret-
og Skandinavien (4). De findes nord for det ning om germanerne, at de kunne kaste deres
keltiske område, i det der i arkæologien spyd endog særdeles langt (5).
kaldes Germanien. Spørgsmålet er, om knoglespydenes da-
Hvorledes var en germansk kriger udru- tering udelukkende knytter sig til den før-
stet? Her er der god overensstemmelse mel- romerske jernalder? Her skal nævnes et par
lem de arkæologiske fund og de skrevne fund, som viser, at dateringen af knogle-

12