Page 26 - Årsskrift 1988 fra Historisk Forening Værløse

side! Husmændene blev overset, ikke flytningen har fundet sted, er endnu
blot i Bringe, men i almindelighed. De uoplyst.
blev udskiftningsreformens tabere. Tid r starten af vort århundrede påbegyndte
ligere havde de haft deres græsningsret- Krigsministeriet opkøb af gårde og par-
tigheder på landsbyens fællesjord, men celler i området, herunder også i Bringe.
de ophørte med jordens udskiftning. r 1913 indviedes Værløse Lejren, og
Først i forordningen fra 1781 tog man som tiden gik, udvidedes det militære
problemet op, dog kun i vage vendinger. område betragteligt ved supplerende op-
r forordningens paragraf 19 nævnes, at køb afjord. r 1934 flyttede Hærens Flyve-
amtmanden og landvæsenskommissæ- tropper ind i lejren, og under besættel-
rerne skulle søge at få lodsejerne til at yde sen opførte tyskerne flere større anlæg på
husmændene kompensation i form af pladsen, herunder hangarer og start-
jord for deres mistede græsningsrettig- baner.
heder. Lodsejerne viste kun i yderst be- Flyvevåbnet oprettedes i 1950, og i den
skedent omfang vilje til at afstå jord. forbindelse fik lejren navneforandring til
År senere forsøgte rentekammeret at det vi kender i dag - Flyvestation Værløse.
råde bod på uretfærdigheden ved at Hermed var Bringe som landsby be-
opkøbe bøndergårde og lade jorden ud- tragtet ophørt med at eksistere på land-
stykke til husmændene. kortet!
Stavnsbåndets ophævelse med sit bud- Utrykte kilder:
skab om hovbondens frigørelse og om Chr. V's matrikel 1688, markbogen, Kbhvns. amt,
personlig frihed blev nu engang symbo- Ølstykke herred, Ganløse og Værløse sogne, bind
let på de store landboreformer. r 1981 nr. 16. (Rigsarkivet).
passeredes 200-året for den banebryd- Rentekarnmerets Landvæsenskontor. Journalsager
til hovedjournalen
1788, v. nr. 1701 (2481.243)
ende udskiftningsforordning af 23. april (Rigsarkivet).
1781, som blev hovedloven for udskift- Udskrift af Københavns Amts Landvæsensprotokol
ning og udflytning. Det jubilæum blev 1779 vedr. udskiftningen af Bringe (Matrikelarki-
kun markeret i meget snævre kredse! vet),
Ikke desto mindre må det vel erkend- Udskifmingskorr over Bringe. Tegnet og forfattet
1779 af von Steuben. Med senere tilføjelser (Matri-
es, at udskiftningen af fællesskabet var kelarkivet, fotokopi iVærløse Lokalhistoriske Arkiv].
den mest betydningsfulde af de store
landboreformer. Trykte kilder:
Det var en økonomisk reform, som fik Carl-Johan Bryld og Harry Haue: Det agrare Dan-
vidtrækkende følger ikke blot for land- mark 1680-1980' erne, Herning 1982.
bruget og bondestanden, men i realite- Niels Clemmensen: Bønderne og landboreform-
ten for hele befolkningen til langt ind i erne 1750-1810, Kbhvn. 1988.
Einar Jensen: Bonde og landbrug - Træk af dansk
det følgende århundrede. landbrugs historie, 1982.
Epilog H.O. Nordlund: Matriklen og matrikelkortene som
hjælpemidler
undersøgelser,
ved lokalhistoriske
1978.
På landinspektør Severin Sterms kort ov- Jørgen Dieckmann Rasmussen: Bønderne og ud-
er Kirke Værløse sogn fra 1836 kan man skiftningen, Kbhvn. 1977.
se, at endnu en gård er blevet udflytter, På Herrens Mark - Stavnsbundet eller fri, National-
nemlig Langdyssegaard, der iøvrigt har museet 1988.
navn fra en smuk langdysse beliggende
et par hundrede meter nordvest for Forkortelser:
gårdens seneste placering. Hvornår ud- rdl. = rigsdaler, mk= mark, skl. = skilling.

24