Page 11 - Årsskrift 1983 fra Historisk Forening Værløse

Stolpehuller og stokkehuller

Af E. Laumann Jørgensen

1983 blev det år, da der på en lang række Fra fremtrædende geologisk side har
områder blev skabt klarhed over, ja gen- man samtidig bekræftet, at spidshammer-
nembrud for spørgsmål, der har været sporene i rillesiderne bevidst er fjernet
knyttet til de mange menneskeskabte sten- gennem en efterslibning af rillesiderne. vel
anlæg i Harreskovene og i Nørreskoven. sagtens ved hjælp af træ, trukket frem og
I januar måned fik de medarbejdere fra tilbage i sand og vand.
Historisk Forening og Værløse Museum, Da vi jo nu gennem snart mange år har
der har med skovene at gøre, en begrun- påpeget, at rillesiderne er blanke og glatte
det formodning om, at der var systema- som efter slibning, har vi derfor nu et en-
tisk placerede stolpehuller og stokkehuller kelt og klart sorteringsgrundlag fremover,
omkring visse rillesten. og i slutningen af hvis nogen med hensyn til rillesten stadig
marts blev det klart, at der omkring en skulle postulere, at rillerne er »tekniske
stor sten med 2 parallelle rækker af uens kløveriller« .
lange riller ved Gretes Mose, i midten af Ved udgangen af 1983 kan vi derfor, ud
Store Harreskov. fandtes mange dels helt fra talrige gentagelsestilfælde af enkelt-
cirkelrunde stolpehuller af diameter 20- elementer, fremlægge følgende standard-
25 cm i 2 symmetriske buer omkring ste- modeller over anlægstyper i Harreskov-
nen, dels firkantede eller rektangulære området.
aftegn, ligeledes symmetrisk omkring ril- Model A. Vier, altre, kultpladser i det
lestenen og i en samlet længde af henved fri.
30 meter. Ved en række af mellemstore rillesten
Da lignende forhold kort efter blev er der ca. 1/2 meter bag rillernes højeste
konstateret ved 2 andre, markante og punkt konstateret et rundt stolpehul. og i
dobbeltrillede sten, blev der gennem et cirkelslag med radius af ca.2meter fin-
skovdirektør H. Frølund formidlet kon- des der et antal stokkehuller. Modellen
takt til Rigsantikvaren. fremgår af figuren.
Efter en besigtigelse blev det besluttet, I Knud den Stores Engelske lov forby-
at overinspektør Ebbe Lomborg ved Na- des dyrkelse af kilder, sten og skovtræer
tionalmuseets 1. afdeling skulle foretage af enhver art. I Guterloven hedder det:
en gennemgribende nyvurdering af hele »Ingen må påkalde hverken holt eller høje
emnet rillesten. runde og halvrunde, sten- eller hedenske guder, hverken vier eller
satte gruber samt stentæpper. stavgårde« .
Fra Historisk Forenings side er hele tek- En stavgård synes at være en indheg-
nikken omkring stenkløvning gennem ti- ning, hvori der kan stå svære stolper, for-
derne blevet kulegravet af Per Lotz, og i mentlig gudestøtter på kultstedet.
en rapport er det konkluderet, at rillerne i I Northumbriske præstelov omtales de
Harreskovområdet og i Nørreskoven er hedenske kultpladsers indhegning: »Hvis
fremstillet ved brug af spidshammer eller der på nogens land er fredgærde omkring
biggert, og at man i bunden af rillerne en sten eller et træ eller en kilde ... «
endnu tydeligt kan se sporene efter dette Er model A et vi, omgivet af et fred-
redskab. gærde?

9