Page 40 - Årsskrift 1981 fra Historisk Forening Værløse

ten Luthers Støbning, en Mand, der tager sig de sværeste Opgaver paa og løser dem
i et langt og luende Raserianfald. - Der er endvidere Direktøren, der i Byen er nøg-
tern Forretningsmand, men i Hareskov fa ar Afløb for sine mange Indfald af mindre
forretningsmæssig Natur. Det var ham, der en skønne Dag berigede Villabyen med
et Æsel, der Dagen lang stod paa en Bakketop og jamrede sig hjerteskærende, indtil
det byttedes bort med en Grammofon, der ikke duede, og en Hund, der voldsomt
omkom formedelst sin Hang til Hønsemord. Dette inspirerede Manden til at lægge
et stort Arbejde for Indførelsen af Hundeskat. I Tiden ekscellerer han i en Bladud-
givers fornøjelige Fag og driller Slangerupbanen med at købe Kort til 2den Klasse,
saa den maa indrangere en Vogn, der ellers kunne spares. - Det vil være Forfalsk-
ning pr. Fortielse, hvis jeg ikke i denne Forbindelse nævner hin Grossererfrue. hvis
Mand er Brandfoged. Sidste Sommer ringede Telefonen en Dag, at det brændte der
og der. Fruen var ene hjemme, men da hun udmærker sig ved Beslutsomhed, satte
hun Sprøjten paa en Trillebør og foer afsted - til ublandet Moro for Byen. Det
brændte nemlig ingen Steder. Hun har svoret paa, at Villabyen for Fremtiden kan
brænde ned til Jorden, hvis den har Lyst. Hun skal ikke lægge sig imellem. En be-
stemt ung Mand paadrog sig hendes Mistanke, alt tydede paa, at Opringningen
stammede fra ham. Hun hævnede sig paa ham netop saa grumt, at det var hendes
sydlandske Blod værdigt. En Aften fløjtede hun ad ham neden for hans Vinduer, fik
ham ned og bød ham indsmigrende med til Bad i Furesøen. Det dumme Mandfolk
gik paa Hovedet i Fælden, han cyklede med. Men ved Furesøens Bred sad hendes
Familje og kunne ikke begribe, hvor hun blev af.
I ret smaa Kaar bor nu i Hareskovby en Mand, hvis Millionforretning lagdes øde i
Petrograd under den anden Revolution. Hans Skæbne som Emigrant er ikke mærke-
ligere end saa mange andre Flygtninges i disse Aar - og dog. Mandens Fader opar-
bejdede for mange Aar siden en Forretning i Rusland. Han kom med en lille Klat
opsparede Skillinger fra Hjørring i Vendsyssel, hans Formue voksede, alt tegnede
lyst for ham og de Generationer, der skulde følge ham. Over hele det gamle Rusland
var hans Arbejde kendt. Forretningen syntes grundmuret, da Faderen trak sig til-
bage og lod Sønnen, der i næsten samtlige europæiske Lande havde faaet sin Uddan-
nelse, træde til. Men saa styrtede det sammen. Jagede som Dyr slap de ud af det for-
rykte Land, og den gamle Dansker døde faa Dage efter, at han naaede sine Fædres
Land igen, hvor nu Sønnen ogsaa var. Sønnen, der »according to his birth of danish
parents« havde dansk Indfødsret, men ikke forstod et Ord af Sproget og følte sig
som Russer. Dansk har han og hans Hustru haft ondt ved at lære, men deres Børn
taler atter den danske Tunge.
Jeg har i Flæng draget disse typer frem, fordi de giver et Indtryk af det holdnings-
løse over en ny By, den er fuld af Kometer og Stjernetaager. men har ingen Plane-
ter, ingen Fiksstjerner. Og disse Mennesker af forskelligste Oprindelse, Livssyn og
Fremtoning bor alle paa et ganske lille Landomraade. Derved fremkommer det
»amerikanske«, jeg før nævnte. Nogen Kultur, en Aand, der lader sig bestemme som
noget ensartet, findes ikke. Byen er barbarisk, træder sine Barnesko. Den er urolig,
uberegnelig, fuld af Enere, den lader sig ikke rive med, politiske Partier har ingen
større Chancer i den. Det ligger nær at forsøge en Sammenligning med det gamle

38