Page 5 - Årsskrift 1980 fra Historisk Forening Værløse
P. 5
I årets løb
Aldrig i Historisk Forenings 33-årige eksistens har besøgstallet og medlemstilgangen
været så stort som i 1980, og meget tyder på at denne udvikling fortsætter i årene
fremover.
Vi kan i 1980 byde ikke færre end 126 nye medlemmer velkommen i Historisk
Forening. Det er vist ikke urealistisk at tro, at vi i 1981-82 når et medlemstal på
1.000. Samtidig er det en stor glæde for os, at besøgsallet viser en markant fremgang
på over 2.000 gæster i forhold til i fjor. Vi har haft 7.200 gæster i 1980, en fremgang
på ca. 40%.
Historisk Forenings generalforsamling blev afholdt den 12. marts i Syvstjerne-
skolens store sal, med det sædvanlige store fremmøde af over 200 medlemmer.
Generalforsamlingen valgte ingeniør Martin Nørgaard til dirigent.
Beretningen var, som noget nyt, ledsaget af lysbilleder om foreningens og museets
aktiviteter i det forløbne år. Kasserer J. K. Skov fremlagde kasseregnskabet for 1979,
der balancerede med kr. 229.107,24. Heraf var kommunens tilskud kr. 91.000 og sta-
tens kr. 45.499. Medlemskontingentet androg kr. 25.757.
Såvel formandens beretning som det reviderede regnskab godkendtes af general-
forsamlingen.
På valg til bestyrelsen var Emmi Barozsi Brodersen. Einar Laumann Jørgensen og
Niels Bødker Thomsen, der alle blev genvalgt.
Endvidere var suppleant Hanne Iespersen, revisor Poul Skipper og revisorsup-
pleant Gunhild Nielsen på valg, og alle blev genvalgt.
Historisk Forenings reviderede vedtægter, der inden generalforsamlingen var ud-
sendt til medlemmerne, blev godkendt med en enkelt rettelse.
Efter generalforsamlingen var der kaffebord, og Kurt Spuur Hansen fra Værløse
Foto viste en ny kopi af Værløse-filmen t som foreningen netop havde fået over-
draget fra Værløse kommune.
Siden sidste generalforsamling er der sket ændringer i bestyrelsens sammensæt-
ning. Efter Bodil Mynderups udtrædelse af kommunalbestyrelsen er Bent Hovøre
indtrådt som repræsentant for Værløse kommune. Chr. B. Thomsen, som ønskede
at udtræde af bestyrelsen, er blevet erstattet af 1. suppleant Hanne jespersen. En tak
til Bodil Mynderup og Chr. B. Thomsen for deres arbejde i Historisk Forenings be-
styrelse.
Foreningens forårsvandretur lørdag den 10. maj var henlagt til Nørreskoven. lait
123 deltagere var med på den 3 timer lange tur, hvor statsskovrider E. Laumann Jør-
gensen fortalte om de mange seværdigheder, som netop Nørreskoven kan byde på.
Efterårsturen lørdag den 13. september gik med 65 deltagere først til GI. Lejre, hvor
E. Laumann Jørgensen gennemgik skibssætningen, og derefter besøgte vi
Historisk/arkæologisk forsøgscenter i Lejre, hvor Niels Hybert Kjeldsen gav os en
særdeles interessant og grundig rundvisning.
3