Page 43 - Årsskrift 1980 fra Historisk Forening Værløse

Blandt de tidlige kristne lovbestemmelser i f. eks. Upplandslovens kirkebalk, kap.
l, udstedes der forbud mod at tro på lunde eller stene.
r Knud den Stores Engelske Lov forbydes dyrkelse af kilder. sten og skovtræer af
enhver art. I Northumbriske Præstelov hedder det: »Hvis der på nogens land er
fredgærde omkring en sten eller et træ, eller en kilde eller nogen sådan tåbelighed,
skal den, som gjorde det, betale lahslith. (7)«
Professor Olaf Olsen nævner, at naturhelligdommene blev efterstræbt af kristne
hørgebrydere.
Tidspunktet for sådanne ødelæggelser er sværere at udtale sig om, men når
Høgsbro Østergaard især sætter ærkebiskop Eskil i forbindelse med radikale for-
holdsregler, skyldes det et citat af teksten i en engelsk bog af Brian Patrick McQuire
om Øm kloster, hvor det om Eskil i forordet hedder: »Eskil emerges here as a much
loved and respected man who not only brought the Cistercians to Denmark. but
also assured the final defeat of »pagan rites«« (note 7), idet denne lyder: »Dabat
eciam operam paganitatis ritus, quibus adhuc ex magna parte terra illa inbuta erat,
radicitus extirpare ... «. (Note S).
Altså, at Eskil anstrengte sig for at ødelægge de hedenske ritualer eller skikke
radikalt.

6. Rillesten andre steder i Danmark
Når henses til det store antal rillesten i Harreskovene og spredningen af dem i ter-
rænet fra Måløv i vest til Bagsværd sø i øst, er det nærliggende at antage, at sakrale
riller i sten findes adskillige andre steder end i Harreskovene.
Dette synes da også at være tilfældet, og igen er det i skovegnene. man skal søge.
r Nørreskoven ned mod Furesøen findes nogle stykker. r Frederiksdalskovene sy-
nes der at være en endog særdeles stor koncentration. Fra Københavnsområdet i
øvrigt i Sønderrnarken og ved Sorgenfri park.
Blandt andre nordsjællandske statsskove. hvorfra rillesten allerede er rapporteret,
kan nævnes Geel skov, Stasevang. Brøde skov og Store Dyrehave.
r Jylland findes rillesten med sikkerhed i og ved Nørreskoven på Als, i kirkegårds-
diget til Nørre Snede kirke findes en hel rillesten. og i Han herred i Nordjylland ken-
der man mindst 2 lokaliteter.
7. Status ved udgangen af 1980 samt skitse til det fremtidige arbejde
Efter at der foreligger sagkyndige udtalelser fra stenhuggermester Leo Rosendal.
fra faglærer Tage Lorentzen og fra professor Arne Noe-Nygaard kan man ved ud-
gangen af 1980 notere sig, at Nationalmuseet ved museumsinspektør C. L. Vebæk er
gået seriøst ind i arbejdet vedr. emnet rillesten. at museumsinspektøren ud fra sten-
huggernes og geologernes ekspertudtalelser mener, at rillerne (i hvert fald nogle af
dem) ikke er lavet til kløvning og da kun synes at kunne opfattes som sakrale, men
at man stadig mangler belæg for rillernes funktion og datering og deres utvivlsomt
bevidste ødelæggelse (i nogle tilfælde).
Da sakrale riller i sten for forfatteren af nærværende afhandling at se, ved indled-
ningen til 1981, kan accepteres som hidtil upåagtede helleristninger. bør det frem-
tidige arbejde stile efter

41