Page 13 - Årsskrift 1980 fra Historisk Forening Værløse

I hele middelalderen og i nyere tid har den manuelle kløvning været udført ved
brug af jernkiler, spændt op i korte kløveriller eller kilehuller ved hjælp af små rekt-
angulære jernplader eller lameller af jern, kaldet blikkers, af størrelse som fladen på
en lille tændstikæske, hvorefter man med en hammer med jernhoved og træskaft
gennemførte selve udkløvningerne. Se note nr. 1.

Specielle riller i granitsten
I Harreskovene træffer man imidlertid så mange sten med så specielle udformnin-
ger af lange og korte riller, at disse må anses for at have haft andre formål end rent
kløve tekniske .
En kontakt til pastor K. Høgsbro 0stergaard førte det opsigtsvækkende med sig,
at denne, på baggrund af de fremlagte fotos og redegørelser, måtte anse største-
parten af det forelagte materiale for at kunne understøtte to teorier, han forgæves
havde søgt yderligere dokumentation for gennem mere end 25 år:
A. Teorien om sakrale riller i sten og hvor gamle, de er.
B. Teorien om en bevidst knusning af sådanne sakrale rillesten, af hvem og hvornår.

A. Sakrale riller i sten

Det bevismateriale, Høgsbro 0stergaard har haft liggende upubliceret i mange år og
som Harreskovfundene nu underbygger tolkningen af, omfatter 30 granit sten med
en kunstig hugget rille i, som er fundet dels her i landet, dels i udlandet. De har væ-
ret kendt af stenhuggere, men synes ikke at have været beskrevet i den arkæologiske
litteratur.
I forhistorisk tid har en række nordeuropæiske, dvs. germanske, agrarstammer
fremstillet frugtbarhedstegn i form af lange riller i granitsten, der oftest er % til 1
meter lange. Rillerne udlægges som symboler på det kvindelige skød.
En sådan germansk kult omkring Moder Jord er beskrevet omkring år 100 af den
romerske skribent Tacitus i hans »Cermania«. (2). Først i de senere år er man be-
gyndt at undersøge disse »rillesten«. som man kalder dem i Tyskland, og som derfor
også vil blive benyttet i den følgende redegørelse, som omfatter dels danske dels
tyske sten. Når man ikke har skænket disse rillesten nogen opmærksomhed i tid-
ligere tid, så skyldes det at både stenhuggere og arkæologer har opfattet rillerne som
kløveriller. Man synes ikke at have gjort sig klart, om den formodede kløvemetode
var praktisk gennemførlig. I den nyere arkæologiske litteratur herhjemme, kan man
se eksempler på, at man ukritisk har brugt betegnelsen »kløveriller«. hvor det er
tvivlsomt at anvende det udtryk. Den følgende redegørelse vil gå ud på at vise, at
disse riller ikke kan have haft noget praktisk formål, men må anses for at være
sakrale riller, og at stenene har tjent et kultisk formål i forhistorisk tid, og at de på et
vist tidspunkt, der endnu ikke er ganske klart, er blevet bevidst ødelagt.

11