Page 33 - Årsskrift 1970 fra Historisk Forening Værløse

Syvstjernen

Af skovrider E. Laumann Jørgensen

Et af de mest karakteristiske træk ved Hareskovene er de snorlige veje, der i ter-
rænet løber sammen i "stjerner" på højereliggende steder. De mest markante bærer
navnene "Femvejen" og "Syvstjernen".
Dette omfattende vejsystem er ca. 300 år gammelt og er oprettet på Christian V's
tid til brug for den specielle jagtform, der hedder parforcejagten, og som kongen
havde lært at kende i sin ungdom under et ophold ved hoffet i Frankrig.
Det drejede sig om jagt især på kronhjort fra hesteryg og uden brug af skydevåben.
Støttet af et talstærkt jagtpersonale og et hundekobbel, kaldet Meuten, optog man
i vildtbanen, der bestod af et flere tusind tønder land stort skov- og moseterræn, for-
følgelse af en specielt udpeget, stor kronhjort. I farvestrålende klædninger og med
gjaldende toner fra store, snoede parforce-jagthorn og med hundenes glammen som
ledetråd jagede man i lang tid kronhjorten over stok og sten. Tabte man sporet af
hjorten, red man ad jagtvejene ind til den nærmeste "stjerne", og på udkig fra den
forhøjning, der fandtes midt i stjernerne, ned ad den jagtvej, der forekom at være
nærmest ved hundedrevet, kunne man pludselig se hjorten skære jagtvejen et stykke
nede. Red man herefter hurtigt ned ad den næste jagtvej foran hjorten, fik man atter
direkte kontakt med den, og jagten på den var genoptaget.
På et eller andet tidspunkt blev hjorten så udmattet og forpustet, at den standsede
op, og med hundene og jagtpersonalet i kreds omkring hjorten steg hædersgæsten af
sin hest og nærmede sig den "stillede" hjort for skråt bagfra med hirschfængeren, et
30-40 cm langt, smukt forarbejdet, kort stikvåben, at "fange hjorten af" med et stød
i hjertet.
Dette højdepunkt på selve jagten krævede stort snilde og kendskab til dyrets psyke
og anatomi og var nu og da direkte livsfarligt, idet hjorten jo var ved fuld bevidsthed
og vidste at forsvare sig med sit gevir. Man mener, at Chr. V efter en parforce-jagt
og under affangning af en stor hjort blev så ilde tilredt af dens gevir, at han kort efter
døde heraf.

Chr. V's overjægermester hed Vincent Joachim Hahn. Kongen forærede ham
landsbyen Tøbberup ved Herlev. Selve byen blev nedlagt, og Hahn oprettede i stedet
sædegården Hjortespring. I de tætliggende Hareskove har Hahn haft let ved at ind-
rette og afprøve en vildtbane til parforce-jagter, og i dag har vi været i stand til i
ganske betydelig grad at identificere Hareskov-vildtbanens omfattende system af jagt-
veje, trekantede "Jage n" og stjerner.

3'