Page 31 - Årsskrift 1963 fra Historisk Forening Værløse
P. 31

På grundlag af disse indsendte skemaer, som beror i Hærens arkiv, har det været
         muligt at registrere ialt 50 veteraner. De er ikke alle født i sognet; men det ville ikke
         være hensigtsmæssigt eller retfærdigt  at foretage en sortering. Så vidt muligt er
         deres data ført op til 1901, og der er gjort megen flid med at registrere deres levende
         børn til den tid. Skulle der alligevel have indsneget sig fejl, bedes man bære over
         med dem og eventuelt meddele det til forfatteren,  så en senere rettelse kan frem-
         komme.
           Det er forfatterens  håb, at der på denne måde kan fremkomme  mundtlig  og
         skriftlig stof om disse veteraner, så det kan trykkes i næste årsskrift, hvis det er af
         almen interesse.
           Når der skrives historie, er det som regel om de store helte og førere. Det har
         været forfatteren  en kær opgave at skrive om disse ganske jævne mennesker, hvis
         fædrelandskærlighed  og gode kampmoral  var uden sidestykke i dansk krigsvæsen.
         Krigen blev ingen sejr for Danmark, så der er ingen grund til at feste; men vi kan
         mindes disse mænd i kærlighed og ærbødighed.
                                                                     J. K. Skov.






                                 Peter K. Olsen


           Tidligere gårdejer PETER  KNUD  OLSEN, der i de senere år boede på Høj-
         bakkehus i KirkeVærløse, døde 22. juli 1963 i en alder af 82 år. Det blev lungebetæn-
         delse, der rev Peter Olsen bort, en sygdom Peter Olsen sloges med på det sidste. Hans
         datter, Inge Olsen, var utrættelig i sin omsorg for sin svage far i alle årene siden
         1951, da hun kom hjem for at passe ham og holde hus for ham.
           Peter Olsen var en kendt mand i Værløse, hvor han i 1922 overtog slægtens gård,
         Paradisgården,  der siden blev revet ned for udvidelse af flyvepladsen. Han var såvel
         i Hvedstrup  som i Værløse medlem af sognerådet for Venstre; utallige hverv var
         ham overdraget, og det var derfor helt på sin plads, at Værløse Venstre-Vælgerfor-
         ening udnævnte ham til æresmedlem. Som formand for vælgerforeningen må jeg ud-
         tale min dybe anerkendelse for det arbejde, Peter Olsen gjorde for Venstres sag og
         for den støtte, han altid viste sagen.
           Værløse historiske Forening nød også godt af Peter Olsens bevågenhed, og dens
         formand, Karl K. Nielsen, der var den, som bragte mig meddelelsen om Peter Olsens
         død, udtaler, at med Peter Olsens bortgang mistede Historisk Forening et agtet og
         meget kært medlem, som vil blive dybt savnet.
           Værløse Kommunes   tidligere kontorchef  gennem 33 år, hr. Olaf Spange, der
         kendte Peter Olsen godt, udtaler: Ved fhv. gårdejer Peter Olsens død har Værløse
         kommune mistet en sjælden fin personlighed, en mand, som i mange år viede sine
         kræfter i kommunens tjeneste, idet han blev indvalgt i Værløse sogneråd i 1929 og
         først ud trådte efter eget ønske i 1946. Som leder af Værløse kommunekontor  havde
         jeg den glæde at samarbejde med Peter Olsen i samtlige 17 år, et samarbejde, som

                                                                               29
   26   27   28   29   30   31   32   33   34   35   36