Page 5 - Årsskrift 1957 fra Historisk Forening Værløse
P. 5

I årets løb



             Historisk Forenings generalforsamling  afholdtes lørdag d. 23. febr. i Lille Værløse
           skole.
             Valgene var genvalg med undtagelse af skoleinspektør A. Gade, Hareskov, der ikke
           ønskede at fortsætte. I stedet valgtes sekretær, cand. polit. H. Graaskov, Hareskovby.
             Der blev vedtaget en mindre kontingentforhøjelse,  foreslået af foreningens kasserer
           maskinmester Skov, Søndersø. 3 kr. medlemskontingentet  udgår. Derefter er alle kon-
           tingenter 5 kr. eller derover.
             Efter nogen diskussion blevet  byggefond til foreningen vedtaget, dog således, at
           ordlyden af fundatsen skal sikres juridisk gyldighed. Det var produkthandler  Niels
           Nielsens forslag, der nu blev til virkelighed.
             Efter generalforsamlingen viste hr. Hembo, Gentofte, en serie lysbilleder fra restau-
           reringen af Værløse kirke m. m.
             Foreningen har til fordel for byggefonden afholdt en hobbyudstilling i Lille Værløse
           i påskedagene  20., 2 I. og 22. april. Den indbragte ubeskåret  400 kr. til formålet. Ud-
           stillingen var meget alsidig, og udstillerne meget interesserede i arrangementet.  Der
           deltog ialt  40 udstillere, og det var fine samlinger og pænt husflid, der blev vist.
           Knipledamer  arbejdede under hele udstillingen, og der blev forevist vævning og bog-
           indbinding samt lysbilleder. Foreningen havde succes med dette smukke arrangement.
             Søndag den 12. maj havde foreningen sin forårsvandretur  i Rude skov. Deltagerne
           besøgte Andreas Jensens kunstvævestuer i Høsterkøb, skovkirkegården sammesteds,
           Femsølyngterrænet,  Statens magnetiske observatorium, fiskedamme og oldtidsboplads
           i skoven. Afslutning på Lollikhus.
             Søndag d. 23. juni foregik sommerudflugten,  der denne gang gik til Køgeegnen.
           Køge by og museum var det første der sås, derefter vandretur  til Køge ås med
           Grundtvigs grav. Så fulgte et besøg i Snoldelev kirke, hvor de første stolpehuller efter
           stavkirker blev erkendt. Sognepræst Kristiansen, Snoldelev, fortalte os kirkens historie
           og viste os præstegårdshaven  med de kæmpestore træer. Sidst besøgte vi Sehested-
           stuen i Brøndbyvester, der blev forevist os af folk fra Historisk-topografisk  selskab i
           Glostrup.
             Efterårsvandreturen  foregik ved Søndersø og Hejrebakken  med afsluttende besøg
           på det nye vandværk og kaffe hos maskinmester Skov.
             Både vandreturene og udflugten var velbesøgte.
             Et møde 4. sept. i Historisk-Topografisk  Selskab for Glostrup, hvortil vi var ind-
           budte for at drøfte en fælles udgivelse af årbog, blev besøgt af kasserer Skov og Karl
           K. Nielsen. Det blev til, at vi i samråd med bestyrelsen ikke ønskede at være med.
             Mandag d. 7. okt. afholdtes et bestyrelsesmøde på Hareskovpavillonen,  hvor års-
           skriftets artikler m. m. blev bestemt.
             Af udgravninger i årets løb har der været en undersøgelse sammen med Ballerup

                                                                                  3
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10