Page 17 - Årsskrift 2002 fra Historisk Forening Værløse
P. 17
relationer til Værløse-områ- ste spadestik endnu udestår var bevaret. På grund af
det. Desværre er dette pro- derude. Følgelig venter mu- de begrænsede pladsforhold
jekt aldrig blevet gjort fær- seet på at få samlet det sto- i Mosegaardens baghave
digt, fordi pengene ikke re materiale fra området op valgtes det at bygge en lidt
slog til. i en samlet redegørelse, der beskåret men absolut funk-
Fra 1992 kom de arkæolo- kan blive nok så interessant tionsdygtig udgave.
giske undersøgelser for at få offentliggjort. Indvielsen skete under stor
alvor i gang med en prøve- 1994 var i øvrigt også året, festivitas den 2. juni 1996,
gravning vest for Højgaar- hvor Gadekærsgruppen hav- og smedjen har senere fun-
den, hvor der fandtes en af de sundet sig efter det store, geret hvert år og helt efter
flere overpløjede gravhøje. krævende projekt med flyt- hensigten til »Håndværkets
Aret efter hlev der gravet ningen af Gadekærshuset, Dag«, ligesom den var i
ved kirken i Kirke Værløse, og det blev besluttet at sup- funktion under regentpar-
hvor der blev frilagt spor af plere museet yderligere rets besøg på museet den
syldsten efter i hvert fald to med en smedje, hvor fag- 16. sept. 1998, kort tid efter
middelaldergårde. folk kunne demonstrere tra- det store og festlige middel-
Siden fulgte en undersøgel- ditionelt smedearbejde for aldermarked.
se på militærets tidligere besøgende.
øvelsesterræn ved Sandet, Som model valgtes en Jørgen Seit og Nils Kjeldsen
hvor den fra 1790-udskift- smedje fra Kirke Værløse, på udgravning
ningskortet kendte »Enings- hvor den gamle esse endnu i »Værlese Vest«.
høj« blevafdækket. Foto: Torben Andersen.
I 1994 genåbnedes middel-
aldergraven under gulvet i
kirkens våbenhus, og det
blev nu afsløret, at der var
tale om en kvindegrav og
ikke en mandsgrav, som
oprindelig antaget. Det står
imidlertid tilbage at få fast-
lagt den gravlagtes identi-
tet, men det er sikkert, at
det er en fornem person
måske af Hvide-slægten,
der har fået sit sidste hvile-
sted i tagdryppet ved kir-
kens oprindelige hoveddør.
Ellers har byggeriet i Ryet
Skovby, også kendt som
»Værløse Vest«, givet an-
ledning til omfattende ar-
kæologiske udgravninger,
og det må tilføjes, at de sid-
15