Alugods kranie Et gravfund i Furesø rækker helt tilbage til romersk jernalder. Faktisk er fundet af Alugod, den første Furesøborger, der træder ud af historiens lys og fortællingen om fundet på Flyvestation Værløse i 1944 ovenikøbet spektakulær. Det store dragtsmykke fra fundet blev meget hurtigt udnævnt Danefæ og ligger idag udstillet på et af Nationalmuseets fremtrædende pladser og Alugod er et navn man både kender og kan som uddannet arkæolog. Nu har initiativrige kræfter i Værløseegnens Historiske Forening besluttet sig for, at Alugods kranie skal rekonstrueres. 

Ved at få et ansigt på mennesket bag Alugod, bliver vi klogere på én af Furesøegnens mest spændende personer og fundrige perioder. Alugod er en fortælling om en ung kvinde begravet ved Kirke Værløse. Det rige gravudstyr vidner om tætte forbindelser og alliancer mellem magtfulde klaner her på egnen og på Himlingeøje på Stevns. Det ville være en drøm at få hende "levendegjort". Alugodkvinden kan give os en stærk forståelse af fortiden og binde os sammen i vores fælles historie her i Furesø.
Projekt og fortælling har allerede fået ben at gå på. Indsamlingen blandt medlemmer og borgerne er afsluttet og projektet er gået i gang.

Kraniet af Alugod er nu sendt videre til Retsmedicinsk Institut, hvor kraniet skal CT-scannes. Derefter 3D-printes kraniet af en retsantropolog. 3D-print danner herefter grundlaget for en rekonstruktion af Alugodkvindens ansigt. Dette foretages af skulptør Bjørn Skaarup.