Morgentur i skoven
Søndag, 13. Oktober 2019, 10:00 - 12:30
Hits : 11
langh uggeloese  Søndag den 13. oktober kl. 10-12.30
Skovvandring i Uggeløse Skov
Fra P-pladsen ved Slangerupvej går vi ind i den nordlige del af skoven. Ved skovvejen ligger en gruppe på 4 fortidsminder. Først en dysserest med 6 store sten. Dernæst en forgravet høj uden sten. Langs en skovsti ligger 2 langdysser med 1 og 2 delvis bevarede kamre samt adskillige randsten. I den sidste dysse findes 4 sten med kløveriller- en rillesten – et særsyn i naturparken. Syd for Slangerupvej ligger Salamandersøen med rasteplads. (Salamandrene ses kun om foråret). På bakken over søen, Randrisbakke, ligger en gravhøj – tydelig, men ikke registreret i Fund og Fortidsminder. Ved Bøllemosen er registreret en stenkiste, ikke under vejen, men under skovens stendige. Langs Hegnsvej – tilbage til P-plads – står omkring 10 store, gamle egetræer. Som følge af lidt længere vej frem til skoven er vi først hjemme omkring kl. 12.30.
Afgang fra Mosegaarden kl. 10 og opsamling på parkeringpladsen, som kan ses fra Slangerupvejen.