Vandretur
Søndag, 16. Juni 2019, 14:00 - 16:00
Hits : 85
maaloevhojhusene Søndag 16. juni kl.14.00 - 1600
Jonstrupsamlingen
Vandretur
Lær din by at kende helt til kanten af kommunen. Gå med på en byvandring fra Måløvhøj til Jonstrup, der ligger på hver sin side af kommunegrænsen mellem Ballerup og Furesø.
Hør historien om Måløvhøjbebyggelsen, der startede som et arbejdsløshedsprojekt i 1930erne. Turen går rundt i området, mens I hører en gammel Måløvhøj-dreng fortælle lidt om, hvordan det hele startede, og hvordan det har været at bo i bebyggelsen som dreng og nu som ældre. Turen går videre til Jonstrup. Her vil det handle om det gamle Jonstrup lærerseminarium, bygningernes spændende historie, læreruddannelsen fra 1790-1990 og meget mere. Turen slutter med et besøg i Jonstrupsamlingen.
Vandreturen arrangeres i et samarbejde mellem Ballerup Museum og Jonstrupsamlingen. Turen er gratis, men tilmelding er nødvendig, da deltagerantallet er begrænset til 30 personer. Send en mail med navn til Jette Kirstein: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på 2962 0822 senest torsdag d. 13. juni. BEMÆRK: Mødestedet er hjørnet af Nørrevej og Jonstrupvej kl. 14:00.
Turen er en gentagelse af en vandretur, der finder sted den 2. juni, og som er overtegnet.
Se mere på Jonstrupsamlingen.dk og på jonstrupsamlingensvenner på Facebook.