Bavnen2023 1

Klik på billedet for at læse medlemsbladet

Velkommen til hjemmesiden for Værløseegnens Historiske Forening. 
Foreningen har mange aktiviteter: foredrag, ture i naturen, rundvisninger, udgivelser og flere andre ting. Se nærmere under menupunkterne ”Hvad sker der” eller ”Publikationer”. Mange af foreningens medlemmer deltager i frivilligt arbejde omkring lokalhistorien, lige fra arkæologi til historieforskning. Arbejdet er organiseret i grupper, der refererer til foreningen eller Furesø Museer og Arkiver. Under menupunktet ”arbejdsgrupper” finder du links til de forskellige grupper. Læs også mere om  medlemsfordele og indmeldelse
Marts 2024
M T O T F L S
26 27 28 29 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31
Her kan du se dagsordenen til foreningens generalforsamling og foredrag lørdag d. 20. april 2024
og her finder du årsregnskabet for 2023
Så er årsskriftet Witherløse 2023 og Bavnen 1/2024 på vej ud til foreningens medlemmer. Måske har du selv hentet dit/jeres eksemplar til medlemsmødet.
Vi er blevet gjort opmærksomme på en kedelig faktuel fejl på side 32 omkring Christian Brodersens afgang og Signe Holm-Larsens tid som inspektør, som er forkert daterede. De korrekte data er som følgende:
Christian Brodersen gik på pension december 1984 og Signe Holm-Larsen var Syvstjerneskolens inspektør fra januar 1985 og frem til og med april 1988.
Vi beklager fejlen i den trykte version. Fejlen er rettet i Onlineversionen af Witherløse 2023.

Gaveide!

jubibog2023 240

Bogen er udgivet i anledning af Værløseegnens
Historiske Forenings 75års jubilæum den 30. september 2023

Pris 275 kr.

Nye medlemmer i foreningen får bogen gratis som velkomstgave. Enkeltmedlemsskab 2024 er 175 kr.

April 2024

Foto: VHF-Skovdatabasen

Søndag d. 7. april kl. 10-12
Skovvandring i Farum Lillevang

Vandringen går denne gang i den nordlige del af Farum Lillevang. Her skal vi blandt andet høre om skovhistorie, Slangerupbanen, landsbyen Bodelstorp, landsbyens brønd, jernalderbegravelser og bronzealderhøje. Afgang fra Mosegaarden kl. 10 og opsamling på den østlige parkeringsplads i skoven ved Slangerup-vej. Parkeringspladsen ligger til højere for Slangerupvejen, når man kommer fra Farum. Turen er på omkring 2 Km.

Foto: Hembo
(set i 25 års Jubilæumsskriftet)

Søndag d. 14. april kl. 14.00
Museumsfortælling,

Tove Jensen fortæller om Sophie Petersen.
Sophie var 15 år, da hendes far i 1914 købte gård nr. 11 i Værløse. Familien flyttede med 3 børn fra Ryetgård til "Peder Chris gård". Sophie gav gården et navn: MOSEGAARDEN. Hun har efterladt nogle dagbøger fra 1917-19 og fra året 1925, hvori hun har skrevet om livet på gården og i byen.

Lørdag d. 20. april kl. 14.00
Generalforsamling og foredrag 

Du finder dagsorden i Bavnen 1/2024, men du kan også se den her på hjemmesiden.
Det reviderede regnskab kan ses på Mosegaarden og på her hjemmesiden.

Husk at tilmelding er nødvendig, senest 17. april 2023. Oplys dit medlemsnummer ved tilmeldingen enten ved at ringe til foreningens sekretær tlf. 4498 3789 eller på hjemmesidens tilmeldingsformular
Du finder dit medlemsnummer ovenover dit navn/jeres navne kontingentopkrævningen for 2024

Efter generalforsamlingen vil der være et spændende foredrag af Finn Andersen ’Fra Værløselejr til Flyvestation’. Nærmere information vil fremgå af foreningens hjemmeside: https://vaerloesehistorie.dk – læs også foreningens nyhedsbrev.

Sted: Syvstjerneskolens teatersal, Skovløbervangen 1, 3500 Værløse.