Foto: Per Lotz |
Søndag den 21. september kl. 10 - 12 Vi skal først og fremmest besøge en genopstillet rillesten. Rillestenen har i mange år prydet Mosegaardens gårdsplads, men nu er den flyttet tilbage til stedet, hvor den stod tilbage i tiden. Da det drejer sig om den eneste rillesten i Ryget Skov og naboskove er det lidt af en sensation. Vi skal også se på hulvejssystemer, høre om Sophie Fiskebæks brønd ved Sækken, en stordysse og meget andet. Afgang fra Mosegaarden kl.10 og opsamling hvor Ryetvej og Nørrevænget mødes. Her går vi under jernbanen frem til indgangen af Ryget Skov. Det vil være muligt at parkere langs de to veje. |